Unikt Herlev-projekt: Kunst skal være med til at redde klimaet
Læs her hvordan en række kunstnere og en gennemsigtig boble på en byggeplads i Erhvervskvarteret skal få herlevborgerne tættere på deres nærmiljø og klimakrisen.
Dystre FN-rapporter om fremtiden, dommedagsvarsler og røde tal. De mange forsøg, ofte fra politikere og NGO’er, på at gøre folk opmærksomme på, at klimakrisen er over os, og at vi skal gøre noget NU, virker ikke. Der skal noget andet til, og spørger man kommunikations- og innovationsbureauet NXT, kan det meget vel være kunsten.
»Klimakrisen og biodiversitetskrisen er ikke nære for os. Vi har fået dem kommunikeret gennem statistikker og grafer i årtier, men statistikker og dommedagsscenarier går simpelthen ikke. Vi har som art ifølge forskningen vænnet os til at leve med dommedagsscenarier, så konklusionen er, at klimakrisen skal gøres sanselig. Den skal mærkes, og den skal være personlig,« forklarer Madeleine Kate McGowan, der er kunstnerisk leder i NXT og og drivkraften bag metoden ‘Stedets væsen’, som er baseret på spørgsmålet: Hvad sker der, når vi lytter til et sted, inden vi udvikler det?
statistikker og dommedagsscenarier går simpelthen ikke
Netop det skal prøves af i et nyt kunst- og byudviklingsprojekt, som har fået navnet ‘Haveværten’ og løber over det næste års tid. Det foregår i en gennemsigtig pavillon med form som en boble, der ligger på Hørkær 8 dér, hvor den tidligere asfaltfabrik lå, og dér hvor NCC i øjeblikket bygger 440 nye lejeboliger. Faktisk bygges der også overfor, så hele området er et inferno af larm, støv og livlig aktivitet, men det er også en selvstændig pointe i projektet, at det skal foregå dér, hvor der udvikles.
Lyt til landskabet
»Formålet er, at vi med kunsten ‘lytter’ til stedet. Det skal vi, fordi vi har brug for at stoppe op og blive nærværende og lære de landskaber at kende, som vi er en del af. Grunden til klimakrisen har indfundet sig er, fordi mennesket har udskrevet sig. Vi kender ikke de andre arter, vi kender ikke vores naboer. Vi lever i en hyperindividualiseret kultur, hvor vi er så travle. Der er intet liv mellem husene. Derfor holder vi nu faklen for at stoppe op og lytte, blive nærværende, lære landskabet at kende gennem forskellige kunstpraksisser,« fortæller Madeleine Kate McGowan og uddyber, at det altså overordnet handler om at skabe grøn byudvikling med respekt for biodiversitet og naturen i lokalområdet.
LÆS OGSÅ: Forfatter om debut i drivhuset
»Vi inviterer borgere ind og møde de arter, som er i det her landskab: Det kan være dværgflagermusen, tårnfalken og så videre. Dem kender man måske til, hvis man læser lokalplanen, men mange kender dem ikke. I vores hverdags trummerum får vi ikke set det. Mennesket kæmper for det, de kender. Så den forbindelse, vi kan etablere her, er ved at fortælle om det, mærke det, sanse det og det kan være helt konkret ved at lave en landskabsvandring, så næste gang man kommer forbi, så vil børnene måske sige: ‘Hey, her lever en dværgflagermus’,« pointerer den kunstneriske leder.
Mød haveværten
De forskellige kunstpraksisser, hun nævner, skal en række kunstnere stå for i løbet af året. Der er for eksempel en forfatter, en performance kunstner, en musiker, en billedkunstner og en keramiker. De er alle blevet udvalgt blandt 50 ansøgere, til at være ‘haveværter’. Det betyder, at det er dem, der via kunsten skal bringe herlevborgerne tættere på naturen og nærmiljøet. Derfor har de også fået hver deres periode i projektprogrammet, hvor de vil arbejde, invitere borgerne indenfor blandt andet til landskabsvandringer og workshops, holde udstillinger med mere. Deraf navnet havevært, som er en genfortolkning af den klassiske viceværtsrolle. I det her tilfælde er formålet bare, at de skal få folk til drage omsorg for naturen og nærmiljøet.
Grunden til klimakrisen har indfundet sig er, fordi mennesket har udskrevet sig. Vi kender ikke de andre arter, vi kender ikke vores naboer
‘Haveværten’ tydeliggøres endnu mere af, at de enkelte kunstnere ifører sig en specielt designet kedeldragt, så man altid kan spotte dem både inden og uden for den gennemsigtige boble, som bliver deres ‘kontor’.
»Det er vores forslag til, hvordan kunstneren kan være med til at løse klimakrisen,« påpeger Madeleine Kate McGowan, der opfordrer herlevborgerne til at kigge forbi undervejs – noget en del allerede har gjort.
Artiklen fortsætter under billedet.
Skal bredes ud til hele landet
Men hvorfor egentlig starte projektet i Herlev?
»Hvis jeg skal være lidt flabet – hvorfor ikke? Det er vigtigt for os at komme ud af København, hvor der sker ekstremt meget. Det her handler om de levede miljøer i alle steder af Danmark. Vores vision er, at haveværten bebor steder i hele landet, vi foreslår jo en ny samfundskarakter, som forbinder borgerne til det landskab, de er en del af,« siger hun og oplyser, at kulturministeren også har været ude og sige, at kunstnere skal hjælpe med at løfte klimakrisen.
»Og det her er vores svar på, hvordan det kan lade sig gøre. Det her er vores første undersøgelse, og vi er i gang med at finde ud af, om det giver det mening. Vi har den her idé – nu tester vi den, og jeg tror på, at det sagtens kan blive allemandseje til alle mulige forskellige kommuner i hele Danmark,« vurderer hun, der også håber, at drivhuset på Hørkær vil blive en permanent installation tilknyttet NCC’s byggeri, når det står færdigt. NCC har i øvrigt sagt ja til at lægge grund til drivhuset for at vise, at man ønsker mere biodiversitet og cirkulær økonomi ind i sine byggeopgaver.
Del af prestigefyldt EU-projekt
‘Haveværten’ er en del af DESIRE (Designing the Irresistible Circular Society), som er et tværfagligt projektsamarbejde mellem 24 internationale partnere i seks EU-lande og løber over en periode på to år (2022-2024). DESIRE er et af seks prisvindende fyrtårnsprojekter under New European Bauhaus, og formålet er ‘at udvikle konkrete forslag til, hvordan kunst, arkitektur og samskabelse kan bidrage til uimodståelige, cirkulære bysamfund’.
De otte byrum, der nu skal udvikles, har alle forskellige temaer. I Herlev handler det om forholdet mellem mennesker, by og natur. Lignende projekter er på vej i Torino (Italien) og i Ljubljana (Slovenien). Borgerne skal inddrages, når tre sociale boligbyggerier skal energirenoveres i Tåstrup, Riga (Letland) og Amsterdam (Holland). Endelig er der et par projekter, som handler om at begrænse mængden af affald, i Kalundborg og Milano (Italien).
EU støtter DESIRE med knap 35,5 millioner kroner, mens kulturministeriet i Danmark har støttet de danske cases med tre millioner kroner.
Kommentarer? Kontakt Kenneth@herlevbladet.dk
Der er lukket for kommentarer