I mange år har det i overvejende grad været sådan, at kun kræftpatienter kunne få palliation. Altså smertelindring før døden. Andre patienter med dødelige sygdomme som KOL, Parkinsons og Huntingtons har ifølge overlæge Kristoffer Marså ikke fået de samme tilbud, og det, mener han, er dybt uretfærdigt.
»Der har generelt i Danmark været en uretfærdighed på området. Vi har set kræftpatienter som har kunnet få en anden type hjælp end for eksempel KOL- og Hungtings-patienter, vi har haft patienter som har fået en uværdig hjælp, fordi man som samfund ikke har hjulpet dem, og der mener jeg både kommuner og regioner er ved at vågne op, og det er på tide«, lyder det fra overlægen, der selv er en del af den nye tendens.
Han er nemlig ansat i Palliativt Team under Palliationsenheden eller ’Kræftpalliationsenheden’, som den også bliver kaldt. Hans team blev oprettet 1. november sidste år, fordi Region Hovedstaden måske som den første i landet har afsat penge netop til palliation for andre dødssyge patienter end kræftramte.
Derfor understreger Kristoffer Marså også, at den hjælp, som kræftpatienter får i dag, ikke skal fjernes. Der skal blot også være hjælp til andre livstruede patientgrupper.
»Vi er ikke et alternativ til det nuværende system, vi er et ’add-on’«, forklarer overlægen, der har en vision om, at teamet bliver en enhed, der udover palliation også får mulighed for forskning og udvikling på området.
Men foreløbig er planen at kunne hjælpe cirka 200 patienter kontinuerligt, skønner han, der understreger, at indsatsen er tværfaglig, og at der lægges op til at samarbejde med kommune, hjemmepleje og andre relevante parter.
Stort behov
Han er ikke i tvivl om, at behovet er der. Hidtil har det været sådan, at cirka 95 procent af de patienter, som landets palliative enheder og hospices behandler, er kræftpatienter. Primært fordi palliation blev opfundet i forbindelse med kræft.
»Da jeg startede otte til 10 år tilbage, var der ingen fokus på det, men nu har flere patientforeninger og andre gjort opmærksom på det. For bare få årtier tilbage døde folk med ufattelige lidelser, men nu er vi i gang, selvom vi bestemt ikke er der endnu. Vi er kun lige startet, og vi må ikke glemme, at vi i mange år har vendt det blinde øje til«, fastslår Kristoffer Marså.
Han vurderer, at den behandling, som dødssyge patienter, der ikke har kræft, har fået her i regionen helt frem til 2017, ikke har været i orden og mange steder stadig ikke er det.
LÆS OGSÅ: Dødssyg Huntingtons-patient fik halveret sine plejetimer
Et godt liv
»Vi skal leve så godt som muligt trods en livstruende sygdom, så for os handler det ikke om at give folk en god død, men et godt liv frem til døden. Et værdigt liv«, siger han og oplyser, at teamet består af forskellige fagekspertiser.
Selv er han uddannet i lungesygdomme, men der er også to sygeplejersker og fysioterapeuter tilknyttet.
»Ikke alle sundhedsprofessionelle vil og kan håndtere lidelser forbundet med livstruende sygdomme, og mange kollegaer har ikke lyst til at beskæftige sig med døden, så der kommer vi ind«, fortæller han og forklarer, at man skal have en henvisning fra sin egen læge for at få hjælp fra teamet.
»Vi kan tage alle patienter, men man skal have en uhelbredelig livstruende sygdom, og det skal være i slutningen af sygdommen. Derudover er vores fokus også de pårørende, og vi skelner ikke, om man er gift eller gode venner«, påpeger overlægen.
Indtil videre har han kendskab til, at Herlev-Gentofte Hospital, Hvidovre Bispebjerg og Nordsjælland har fokus på den palliative indsats til andre end kræftpatienter. Men han håber, der kommer flere til.
Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks