Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

22-årig i fængsel for narkokørsel uden kørekort

En ung mand fra Herlev er blevet dømt for flere lovbrud. Blandt andet for at køre med narko i blodet.

Det er noget af en bunke lovbrud, som en 22-årig herlevborger har samlet sammen i perioden 1. marts 2022 og til 13. marts året efter. Og som Retten i Glostrup nu har takseret til 60 dages fængsel heraf de 40 gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste og narkotikabehandling, hvis Kriminalforsorgen vurderer det nødvendigt. Dertil en tillægsbøde på 20.000 kroner og en betinget frakendelse af førerretten.

LÆS OGSÅ: Politikere anbefaler permanent afspærring

Fik konfiskeret sin bil

Af anklageskriftet fremgår, at der er tale om hele 18 forhold, hvoraf han blev frikendt i to. De 16 tilbageværende breder sig over to tilfælde, hvor han har kørt med det bevidsthedspåvirkende stof THC, som typisk findes i cannabis, i blodet. Syv tilfælde, hvor han har kørt bil uden at have kørekort og så en række forskellige lovovertrædelser, som for eksempel at bære kniv, at være i besiddelse af hash og kokain og at undlade at standse og modsætte sig anholdelse. Derudover nægtede han også ifølge anklageskriftet at oplyse politiet, hvem der kørte hans bil 22. august 2022, hvor bilen var impliceret i et færdselsuheld.

Politiet har i forlængelse af sagen konfiskeret omkring 17 gram hash, en joint, over to gram kokain og en personbil.

Den 22-årige sagde nej tak til at anke.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!