Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Politikere anbefaler permanent afspærring af Sønderlundvej

Et enigt Miljø-, Klima- og Teknikudvalg har besluttet at anbefale en permanent afspærring af Sønderlundvej.

Står det til politikerne i Miljø-, Klima- og Teknikudvalget skal afspærringen af Sønderlundvej, der startede som et tre måneder langt forsøg 21. marts 2023, gøres permanent. Det anbefaler et enigt udvalg over for kommunalbestyrelsen, der har det sidste ord i sagen. Der ligger dog i beslutningen, at sagen først skal tages op, når man alligevel skal drøfte en ny lokalplan for Bangs Torv.

Af referatet fra det seneste udvalgsmøde fremgår, at forvaltningen ud af en række scenarier i forhold til at forbedre forholdene for cyklister på Sønderlundvej anbefaler ‘Løsning 5’, som er en vejspærring. Den koster mellem 0,7 og én million kroner, som ligger inden for den ramme, som kommunalbestyrelsen har afsat (én mio. kr., red.).

Lyssignal

Alle de andre løsningsforslag på nær ét koster en del mere. For eksempel etablering af cykelstier på begge sider af vejen, som koster op mod 14 millioner kroner. Det ene forslag, der i sagen er billigere går ud på at lave bilfri zone ved skolen, hvilket kan gøres for under 100.000 kroner.

Udover vejspærringen anbefaler forvaltningen også, at man på længere sigt kan arbejde videre med at etablere et lyssignal ved Stumpedal.

LÆS OGSÅ: Afspærring fortsætter midlertidigt

Mindre belastet

Det fremgår af sagen, at forvaltningen blandt andet bygger sin anbefaling på en vurdering fra skolebestyrelsen til Herlev Byskole afdeling Eng og på de trafiktællinger, man har lavet før og efter afspærringen af Sønderlundvej.

De viser nemlig, at der i det sidste kvarter op til mødetid i skolen var cirka dobbelt så mange cykler i oktober 2023, som før trafikforsøget blev gennemført. Desuden at vejene omkring skolen er væsentligt mindre belastet af biltrafik end før. Derfor har afspærringen også fået skolebestyrelsen til at ønske en permanent afspærring af Sønderlundvej samt genindføre skolepatruljen.

LÆS OGSÅ: Udsigt til indskrænkede kørebaner

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!