Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

31-årig mand i retten for brandforsøg på Tornerosevej

På mandag falder der dom i en sag, hvor en 31-årig mand blandt andet er tiltalt for sidste år at have kastet en molotovcocktail mod en lejlighed på Tornerosevej.

Beboerne i Kilometergården var rystet sidste år efter, at en ukendt gerningsmand havde kastet en molotovcocktail-lignende genstand mod et vindue i lejlighedskomplekset på Tornerosevej. Heldigvis var beboeren i lejligheden ikke hjemme, men det, der blev tolket som et brandattentat, havde sat sine spor i området.

Nu ser det ud til, at man er kommet videre i sagen. I hvert fald har Københavns Vestegns Politi varetægtsfængslet en 31-årig mand, som i disse dage er i Retten i Glostrup blandt andet tiltalt for brandforsøget.

LÆS OGSÅ: Rystet nabo efter brandattentat

Den 31-årige er ifølge anklageskriftet tiltalt i i alt seks forhold, hvor det ene altså drejer sig om brandepisoden 28. oktober sidste år mellem klokken 17.35 og 17.45. Det skulle i øvrigt være sket efter forudgående aftale med en ukendt gerningsmand.

Trusler i fængslet

Han er også tiltalt for i januar og i maj i år at have slået og sparket en person flere gange på en adresse i Skovlunde samt taget fat om vedkommendes hals  og klemt hårdt til i 30 til 40 sekunder, så personen var tæt på at miste bevidstheden.

Derudover er der også nogle forhold for besiddelse af hash til eget forbrug samt besiddelse med henblik på videresalg af hash og kokain.

Endelig er der et tillægsanklageskrift, hvor den 31-årige i fængslet 2. juni i år skulle have truet en fængselsbetjent og råbt, at hun var ‘en dum luder, en so og en skøge’, og at hun ‘bare kunne vente til han kom ud’ for så ville han ‘nakke hende’.

Der falder dom i sagen mandag.

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!