Herlev Bladet

Herlev: 850 flere testede den seneste uge

Flere er blevet testet den seneste uge sammenlignet ugen forinden.

850. Så mange flere Herlevborgere er blevet testet for corona i den forgangne uge sammenliget med ugen før. Det viser tal fra Statens Serum Institut, hvor det fremgår, at 4375 Herlevborgere svarende til 15 procent af byens indbyggere har været forbi et af testcentrene for at lade sig pode den seneste uge. For en uge siden (mandag 7. december red.) var tallet for antal testede de seneste syv dage på 3525 svarende til 12 procent.

Læs også: Smitteudbrud på plejecenter 

Femte hårdest ramte kommune

Den seneste uge er 210 Herlevborgere blevet teste positive for corona svarende til 726 nysmittede per 100.000 indbyggere. Det giver en positivprocent på 4,80.

Med de tal er Herlev den femte hårdest ramte by på landsplan. København, Ishøj, Solrød og Frederiksberg er nu hårdere ramt med henholdsvis 786,  779, 731 og 728  nysmittede per 100.000 indbyggere.

Læs også: Herlev lukket ned igen – se billederne

Smitten ses i alle aldersgrupper

I Herlev fordeler smitten sig ud på alle aldersgrupper. De hårdeste ramte er de unge mellem 10-19 år, hvor der den seneste uge er registeret 46 nysmittede. Efterfulgt kommer de 20-29 årige og de 40-49 årige, der begge har 34 tilfælde. Blandt de øvrige aldersgrupper ligger smittetallet på mellem 9 og 17 registrerede tilfælde i her aldersgruppe de seneste syv dage.

Herlev Bladet følger udviklingen tæt. Hold dig opdateret på heleherlev.dk og på vores Facebookside 

 

 

 

Med din donation er du med til at sikre, at vi på Herlev Bladet kan blive ved med at lave journalistik til og om Herlev. Det er også muligt at donere et valgfrit beløb via MobilePay til nummer: 92236 - Tak.

DKKSpørgsmål?
Kontakt endelig Herlev Bladet på telefon 4494 1010 eller på mail: herlevbladet@herlevbladet.dk hvis du oplever problemer ved betaling.
Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....