Aflyste S-tog skaber kaos i morgentrafikken
En nedrevet køreledning på Herlev Station skaber kaos i tirsdagens morgentrafik, hvor flere tog er aflyste på linje C og H.
Tirsdag morgen er der kaos i S-togstrafikken, hvor flere tog er aflyste.
Aflysningerne skyldes, at Banedanmark har en nedrevet køreledning på Herlev Station.
Linje H har været aflyst det meste af morgenen, og der har været færre s-toge på linje C, men nu oplyser DSB på deres hjemmeside, at S-togene så småt begynder at køre igen:
‘Vi begynder at køre med linje H fra kl. 9:19, og vi forventer at linje H kører efter planen kl. 10:46. Vi begynder at køre med linje C kl. 9:21, og vi forventer at linje C kører efter planen kl. 10:55.’
Du kan holde dig opdateret på DSB’s Twitter-profil eller på deres hjemmeside.
Der er lukket for kommentarer