Herlev Bladet

Opdateret: Brande ved børneinstitution

Natten til onsdag blev Beredskab Øst kaldt til flere brande ved Anishaven i Herlev.

Der var tale om brand i et skraldeskur og i en container, da Beredskab Øst og Københavns Vestegns Politi natten til onsdag blev kaldt til Anishaven 25 ved børneinstitutionen Anishaven.

‘I nat klokken 01.57 meldte en af vores patruljer (der var i området i forvejen), at der var ild i et skraldeskur placeret ved siden af børneinstitutionen Anishaven på Anishaven 25’, oplyser politiet til Herlev Bladet.

Brandene, der ifølge Beredskab Øst først gjaldt en container og derefter skuret, blev hurtigt slukket, og børneinstitutionen eller de andre bygninger i nærheden undslap flammerne uden risiko. Brandårsagen er pt ukendt.

LÆS OGSÅ: Flere påsatte bilbrande

Med din donation er du med til at sikre, at vi på Herlev Bladet kan blive ved med at lave journalistik til og om Herlev. Det er også muligt at donere et valgfrit beløb via MobilePay til nummer: 92236 - Tak.

DKKSpørgsmål?
Kontakt endelig Herlev Bladet på telefon 4494 1010 eller på mail: herlevbladet@herlevbladet.dk hvis du oplever problemer ved betaling.
Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....