Der var masser af brandbiler ved hospitalet i går, men heldigvis var der tale om en øvelse som Beredskab Øst gennemførte i samarbejde med Herlev Hospital.
‘Det er altafgørende at kunne gennemføre en hurtigt og kompetent indsats i en bygning af denne højde og kompleksitet,’ oplyser Beredskab Øst om øvelsen på Facebook.
Øvelsen blev gennemført på 25. sal, og øvelsen viste, at brandfolkene var klar til at slukke den fiktive brand efter 4,40 minutter.
Enheder fra Ballerup, Gladsaxe og Gentofte samt et antal indsatsledere og teknisk personale var involveret i testene, der nu skal munde ud i operative planer og handlingsprincipper, så de to indsatsledere, tre holdledere, 15 brandmænd med otte brandkøretøjer, som afsendes i først hug, hvis der opstår en brand på hospitalet, kommer hurtigst muligt igang med slukningsarbejdet.
Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks