Chefjordemoder svarer på kritik: »Trygt at føde på Herlev«

Er man gravid og skal føde på Herlev og Gentofte Hospital, kan man være ganske rolig. Det forsikrer chefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz.

»Vores budskab er, at det er fuldstændig trygt og sikkert at føde på Herlev Hospital. Der er rigtig mange kvinder, der søger at føde på Herlev, vi har også et af regionens bedste barselstilbud, og man skal ikke være nervøs for at komme ind og føde hos os,« siger hun.

Hun vil gerne svare på den kritik, der har været i medierne i januar og februar af forholdene på fødegangene i Region Hovedstaden. Med udgangspunkt i Herlev selvfølgelig. Kritikken er kommet både fra mødre, der har haft et dårligt fødselsforløb på grund af travlhed på fødegangene, og fra jordemødre, der har forklaret, at de ofte skal løbe meget stærkt, fordi der ikke er jordemødre nok til at dække vagterne.

FÅ OVERBLIK over kritikken og følg debatten via Jordemoderforeningens Facebook

Mangler fem stillinger

For det første erkender chefjordemoderen, at der har været og er en udfordring med mangel på jordemødre. Men hun påpeger også, at det er noget, man har meget fokus på og gør noget ved.

»Fra 1. februar har vi ansat over 10 nye jordemødre. Vi har manglet mellem 15 og 20, men nu er vi nede på fem ubesatte stillinger,« påpeger Vibeke Spring Lafrenz og supplerer, at hun også har opgraderet med 30 procent flere SOSU-assistenter, som kan hjælpe til med barselspleje og omsorg.

Desuden ansætter hun endnu en servicegruppe i marts til at bistå SOSU’erne. Også noget hun gør for at rette op på de påbud, som fødeafdelingen på Herlev Hospital har fået af Arbejdstilsynet.

Vores budskab er, at det er fuldstændig trygt og sikkert at føde på Herlev Hospital.

Hun forventer, at man når i mål med de resterende fem jordemødre-stillinger til sommer, når det nye Kvinde-Barn-Center indvies.

Derudover vil der dog ifølge Vibeke Lafrenz også være brug for at ansætte i barselsvikariater, for jordemødre får naturligvis også børn – og der kan i perioder være 10-12 medarbejdere, som er på barsel eller orlov.

Det er dog lettere sagt end gjort, for mens man i Jylland, hvor der i modsætning til Sjælland er to jordemoderskoler, har et overskud af jordemødre, er jordemødre en mangelvare på Sjælland.

Beroliger kvinder

»Det jeg konkret gjorde efter sommeren 2020, hvor Hillerød, Riget og Hvidovre hospitaler, som er de andre fødesteder i Region Hovedstaden, hjalp os med 120 fødsler om måneden, var at benytte et vikarbureau i en afgrænset periode og i afgrænsede stillinger,« forklarer hun.

Det gjorde hun for at sikre en forsvarlig vagtdækning, som kunne skabe sikkerhed for de fødende kvinder trods personalemangel.

»Derfor bruger vi også lige nu meget tid på at berolige de gravide kvinder. De kan bare komme og føde hos os. De skal heller ikke være bange for at blive sendt ud på landevejene til et andet hospital, som det er sket før,« lyder det.

Sidste år sendte man omkring 200 fødende ud af 5.500 årligt afsted, så det er ifølge Vibeke Spring Lafrenz en meget lille andel.

»Men det er selvfølgelig ikke noget, vi stiler mod, og vi har kun gjort det for at sikre, at den fødende har en jordemoder, for det er jo ikke i orden, hvis der ikke er en jordemoder,« påpeger hun  og understreger at det ikke forventes, at man kommer ud i den situation i år.

»Men det er ikke det samme som at sige, at det slet ikke kan ske, for fødsler kan i sagens natur ikke planlægges og vi ved ikke, hvor mange, der kommer ind. Nogle gange møder vi et døgn, hvor der er flere fødsler, end der er ansatte på arbejde, og derfor må vi så omvisitere til andre fødeafdelinger for at sikre, at fødslerne er så sikre og trygge som muligt. Vi hjælper hinanden i Region Hovedstaden – fx modtog vi på Herlev Hospital i 2019 flere fødende fra andre fødesteder hos os, end vi omvisiterede« understreger hun.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jordemødre fra Jylland

Chefjordemoderen påpeger, at der typisk fødes flere om sommeren end i vinterperioden, hvorfor der også er bedre vagtdækning i sommerperioden. Det er også derfor, at jordemødre typisk kun kan holde 14 dages sammenhængende sommerferie, oplyser hun.

Man kun kan rekruttere nyuddannede jordemødre pr. 1. februar og 1. juli, når de bliver færdige på skolerne.

»Men vi har allerede nu ansat nogle, som bliver færdige til sommer,« fortæller Vibeke Spring Lafrenz, der også benytter sig af det, hun kalder for ’den jyske håndværker-model’ (pendler-modellen, red.).

»Vi har mange jyske jordemødre, som bor i Jylland, men arbejder her fire fem dage i streg, og så har de fire fem dage fri. Vi har reserveret tre boliger på Runddyssen til dem for at gøre pendlerlivet så nemt som muligt,« forklarer hun.

Der er ikke én løsning, og vi er også nødt til at kigge på den udvikling, der er sket. De fødende kvinder er blevet ældre og har fået flere livsstilssygdomme end tidligere, gennemsnitsfødealderen er steget, fødslerne er blevet mere komplicerede.

Ikke kun én løsning

Vibeke Lafrenz har gjort meget for at gøre fødeafdelingen på Herlev Hospital attraktiv.

De nyuddannede får blandt andet et skræddersyet introforløb, et løntillæg, supervision og mulighed for at afspadsere deres ulempetillæg, så de i snit får en arbejdsuge på 33-34 timer. Selvom det ikke er hele løsningen, og der stadig er mangel på jordemødre, er Vibeke Spring Lafrenz fortrøstningsfuld.

»For to år siden, da jeg startede, var 40 procent af stillingerne på Herlev Hospital ubesatte, og det er kun gået den rigtige vej siden,« fastslår hun, der bemærker, at fødslerne i dag typisk også er blevet mere komplicerede, hvorfor der skal bruges flere ressourcer pr. fødende.

»Der er ikke én løsning, og vi er også nødt til at kigge på den udvikling, der er sket. De fødende kvinder er blevet ældre og har fået flere livsstilssygdomme end tidligere, gennemsnitsfødealderen er steget, fødslerne er blevet mere komplicerede. Vi sætter cirka 20 procent af alle fødsler i gang, og man er i gang over flere dage, og det giver en øget arbejdsbelastning og kræver mere tilstedeværelse og mere teknologisk overvågning,« forklarer hun.

»Derudover er kvinderne også begyndt at stille større krav til deres fødsler, hvilket er helt ok, men når behovene ændrer sig, skal vi jo også kunne opruste tilsvarende,« påpeger chefjordemoderen.

Så summa summarum

»Jeg har været ansat på fødeafdelingen på både Riget og Hvidovre også, og jeg tror, man skal gå ind i en drøftelse af, hvordan fødslerne foregår, og hvordan har tingene udviklet sig gennem tiden. Området er blevet mere komplekst, og jeg synes, der kan være noget sundt i at kigge på tingene en gang til,« vurderer hun.

Netop det har regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) sammen med blandt andet Jordemoderforeningen gjort for nylig på et møde, hvor de er blevet enige om, at der politisk arbejdes på at finde flere ressourcer til fødeafdelingerne.

Derudover har sundhedsminister Magnus Heunicke også lovet at finde penge til at garantere gravide bedre rettigheder og mødre ret til to døgns ophold efter fødslen.

På den landsdækkende dagsorden

Udover omtalen i medierne har over 1.800 af landets godt 3.100 jordemødre skrevet under på et protestbrev, som kritiserer arbejdsforholdene på fødeafdelingerne i Region Hovedstaden.

Derudover har Mie Ryborg-Larsen, en mor fra Roskilde, og en række medstillere, lavet et borgerforslag til Folketinget om bedre rettigheder for fødende under overskriften: ‘Bedre fødsler – forslag om indførelse af rettigheder til fødende’. Det gik i luften 8. februar og kører frem til og med 7. august. 11. februar var der omkring 10.000 underskrifter, nu er der 41.346, og målet er 50.000 for at det kan blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget.

Læs mere i Herlev Bladet denne uge