Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Corona: Herlev er igen i top tre

Ugen efter weekenden, hvor Herlev havde besøg af det mobile testcenter, er byen atter en af de kommuner med størst smittetryk.

Herlev er igen i top, når det kommer til kommuner med flest coronasmittede. Det viser tal fra Statens Serum Institut onsdag klokken 14, hvor det fremgår, at 104 Herlevborgere den seneste uge har fået et positivt testsvar. Det svarer til 359 per 100.000 indbyggere. I alt er 2.912 blevet testet den seneste uge, og 3,57 procent af testene kom tilbage positive.

Med de tal er Herlev lige i hælene på Helsingør med 360 nysmittede per 100.000 indbyggere og Tårnby, der topper listen med 395 per 100.000 indbyggere.

Læs også: Gyldal reagerer på de nye restriktioner 

I weekenden var mobilt testcenter forbi

Stigningen ses efter en weekend, hvor Region Hovedstadens mobile testcenter var forbi Herlev. Fredag, lørdag og søndag gæstede de Hjortehuset i Dildhaven, og onsdagen før, den 25. november, var der 73 nysmittede i byen, i dag en uge efter er det tal på mere end 100.

Testcenteret har været forbi Herlev flere gange, og ser man på tallene fra den forgangne måned, er smitten umiddelbart steget dagene efter. Weekenden den 13.-15. november var det mobile testcenter i Herlev, og her var smittetallet 78 onsdagen før besøget. Onsdagen efter besøget steg det til 111. Samme tendens ses, fra da det mobile testcenter gæstede Herlev den 31. oktober og 1. november.

Kilde: Statens Serum Institut mandag 2. december klokken 14. OBS. data fra 31. oktober er vi ikke i besiddelse af.

Herlev Bladet følger udviklingen tæt. Hold dig opdateret på heleherlev.dk og på vores Facebookside 

 

 

 

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!