Corona-læge: »Vi er heldigvis langt fra katastrofetilstande«

Omkring 50 borgere med symptomer på corona-virus eller COVID-19 tager ‘corona-klinikken’ på Herlev Hospital imod dagligt. Heraf bliver cirka tre fire af dem indlagt. Selvom tallet ifølge Kasper Karmark Iversen, der har været med til at etablere klinikken, er stigende, ser han ingen grund til bekymring – endnu.

»Lige nu har vi ressourcer til at gøre tingene ordentligt, og vi er heldigvis langt fra katastrofetilstande. Tingene bliver gjort ordentligt og forsvarligt,« understreger han, der tilføjer, at personalet også er gearet til at håndtere situationen på trods af, at det er ubetrådt land for de fleste deriblandt ham selv.

»Normalt er det nogle tunge systemer, vi arbejder i, og her skal tingene gå hurtigere, men vi er vant til at håndtere meget syge mennesker, selvom det er trist hver eneste gang, det sker,« påpeger han, der også er professor i akutmedicin – regionens eneste i øvrigt.

Fart på ny klinik

Forrige fredag eftermiddag, efter at myndighederne besluttede, at alle akutsygehuse skulle kunne modtage corona-patienter, var han med til at etablere en corona-klinik på Herlev Hospital, og det skulle netop gå hurtigt.

»Der var for eksempel ingen vaske, så på 12 til 14 timer blev der trukket ledninger og lavet vaske, så klinikken kunne åbne lørdag. Og det er opløftende at se i en krisesituation, at folk træder til, og alle byder sig til lige fra det tekniske personale til det sundhedsfaglige,« forklarer Kasper Karmark Iversen.

LÆS OGSÅ: Flere smittede udfordrer hjemmeplejen

Han oplyser, at det var afgørende at placere klinikken væk fra de eksisterende afsnit. Derfor valgte man at inddrage nogle auditorier i ambulatoriebygningen, så patienterne kunne få en særskilt indgang, hvor de ikke havde kontakt med de øvrige patienter. Derudover har man også inddraget to afsnit i sengetårnet, hvor man kan isolere de indlagte.

Indkalder ekstra styrker

Omlægningen fungerer godt, vurderer Kasper Karmark Iversen, selvom det ikke kan undgås, at den påvirker resten af hospitalet – både patienter og personalet.

»Indtil nu har vi sendt alle forskere og ph.d.-studerende hjem, men nu her kalder vi nogle af dem ind for at hjælpe til og fra 1. april får vi også ledig lægekapacitet fra nogle af vores afdelinger. Det gør vi blandt andet, fordi vi aflyser alle ambulante besøg og planlagte operationer, som lægerne har vurderet kan udsættes,« uddyber han og oplyser, at klinikken består af to sekretærer, tre sygeplejersker, som poder patienter, og to læger, der arbejder fra klokken 8 til 23. Derudover nogle frivillige deriblandt en pensioneret privatpraktiserende læge, der hjælper til ved telefonen.

Uden for det nævnte tidsrum og i akutte situationer bliver patienterne kørt til akutmodtagelsen, men ellers så skal de selv møde op i klinikken. Der er dog mulighed for at døgndække klinikken, hvis det bliver nødvendigt.

Smittede bliver også sendt hjem

»Vi har alle de patienter, som bliver henvist fra deres egen læge eller via akuttelefonen 1813 på mistanke om COVID-19, eller som skal podes af en eller anden årsag. Måske fordi de har et centralt job og gerne vil tilbage på arbejde,« påpeger han og fastslår, at det hidtil kun har været dem, der skulle indlægges, man tester.

Det skyldes, at der har været mangel på tests.

for at spare på testmaterialet sender vi folk hjem, som nok har COVID-19

»Dem, vi indlægger, har typisk svært ved at få luft. Det skyldes, at et fåtal af dem, der har COVID-19, får lungebetændelse og har svært ved at trække vejret, så de har brug for ilttilskud eller i værste fald en respirator,« forklarer han.

De andre, der ikke bliver indlagt, bliver bedt om at gå hjem og se tiden an. Noget man vurderer er sundhedsmæssigt forsvarligt.

LÆS OGSÅ: Aftensang i cowboy-byen

»For at spare på testmaterialet sender vi folk hjem, som nok har COVID-19, men hvis de har det godt, så er der ingen konsekvenser,« understreger Kasper Karmark Iversen, der tilføjer, at de patienter, de får ind, typisk afspejler dem, man ser i resten af landet.

»Alle kan jo have COVID-19, men dem, som bliver rigtig dårlige, er hyppigst mennesker, som er ældre eller har kroniske sygdomme,« påpeger professoren, der selvom situationen er trist, gerne vil fremhæve nogle lyspunkter også.

vi kan se, at folk virkelig kan stå sammen og arbejder solen sort for at hjælpe hinanden

Giver sammenhold

»Det er en meget interessant tid, og vi kan se, at folk virkelig kan stå sammen og arbejder solen sort for at hjælpe hinanden, og det gælder alle faggrupper,« pointerer han.

Udover corona-klinikken har Herlev Gentofte Hospital også udviklet en særlig uddannelse, hvor medarbejderne på seks en halv time bliver undervist i at håndtere patienter med corona-virus. Derudover deltager læge Tor Biering-Sørensen i et forskningsprojekt støttet af Novo Nordisk, der går ud på at undersøge, om hurtig og billig ultralydsundersøgelse af lunger og hjerte kan forudsige, hvilke patienter smittet med corona-virus, der er i høj risiko for at få alvorlige komplikationer.

Region Hovedstaden meldte torsdag ud, at man er klar til de næste to uger frem at teste 2.500 borgere herunder patienter og sundhedspersonale.

Før akutsygehusene måtte indrette egne corona-klinikker var det seks bestemte sygehuse, der skulle tage imod og behandle borgere for corona-smitte eller COVID-19, som det også kaldet (Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Aarhus Universitetshospital (Skejby), Aalborg Universitetshospital, Sjællands Universitetshospital (Roskilde) og Odense Universitetshospital).