Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Corona-nyt fra kommunen – søger frivillige til corona-beredskab

OPDATERES: Hermed en oversigt over Herlev Kommunes foreløbige initiativer og nyheder som følge af corona-virussen.

Opdateret:

Borgmester Thomas Gyldal Petersen gør hver fredag status for corona-krisen i ugen, der er gået. Find den seneste her, hvor han blandt andet oplyser, at kommunen søger borgere med en sundhedsfaglig baggrund, de ikke bruger i øjeblikket. Til hvis man fremover skulle komme til at mangle medarbejdere. Det drejer blandt andet om:

  • Social- og sundhedsassistent
  • Sygeplejerske
  • Social- og sundhedshjælper
  • Læge

 

Tidligere udmeldinger

Flere borgere og ansatte i Herlev Kommune deriblandt personalet i hjemmeplejen bliver syge med corona-virus, og det giver udfordringer, oplyser kommunen på sin hjemmeside.

Ikke mindst fordi der bliver færre hænder til at løse opgaverne, og det gør, at der fremover vil være nogle opgaver, som hjemmeplejen ikke løse som hidtil, fordi man vil sikre sig, at der under alle omstændigheder er ansatte til at pleje de svageste borgere og levere den mest nødvendige hjemmehjælp.

‘Vi ved endnu ikke, hvilke borgere der bliver berørt af ændringerne. De borgere, der bliver berørt, vil blive ringet op, så vi kan lave en individuel vurdering’, lyder det.

Borgmester Thomas Gyldal Petersen gør hver fredag status for corona-krisen i ugen, der er gået. Find den seneste her, hvor han blandt andet nævner, at der har været 30 børn i nødpasning, og at borgerservice nu har åbent onsdag for telefoniske henvendelser.

På grund af corona-situationen udsætter kommunen lykønskninger til borgere. Det vil sige, at borgerne ikke får en hilsen fra borgmesteren og kommunaldirektøren sammen med en gave og en buket blomster på særlige mærkedage som for eksempel runde fødselsdage fra 80 år og bryllupsdage fra guldbryllup og op efter.

Åbent hus-arrangementer og planlagte hjemmebesøg af sundhedsplejen aflyses. Alle familier med nyfødte, vil blive tilbudt en konsultation.

I særlige tilfælde kan der tilbydes hjemmebesøg, når det drejer sig om sårbare børn, for eksempel for tidligt fødte eller børn, hvor det er nødvendigt at se børnene. Derudover vil sundhedsplejen tilbyde hjemmebesøg hos spædbørn og børn i 1-3 måneders-alderen i dalende trivsel.

Tandplejen og rådhuset er lukket, dog kan man ringe i almindelig åbningstid til rådhuset, men kun hvis det er akut på:

Generelle henvendelser – 44 52 70 00
Akutte henvendelser til Borgerservice – 24 91 99 97
Kontanthjælp m.m. – 44 52 86 51
Er du er blevet arbejdsløs, skal du melde dig ledig på 44 52 86 00

Derudover tages der ikke mod besøg på plejecentrene, og genbrugspladsen er også lukket for almindelig betjening, men åben for nødberedskab for affald fra erhvervslivet.

SE MERE på Herlev Kommunes hjemmeside

Herlev Kommune opfordrer alle borgere til at være tålmodige og til at bakke op om de initiativer, som myndighederne indfører for at beskytte de sårbare og syge samfundet mod coronavirus. Samtidig understreger man, at berørte borgere og brugere får direkte besked.

På baggrund af regeringens restriktioner har Herlev Kommune taget sine forholdsregler og torsdag morgen holdt et møde i Krisestaben – et nedsat organ til den slags situationer.

Oprettet nødpasning

Overordnet set følger man myndighedernes retningslinjer. Det betyder, at daginstitutioner og skoler er åbne torsdag og fredag, men vil være lukkede fra mandag 16. marts i foreløbigt 14 dage til og med fredag 27. marts.

LÆS OGSÅ: Herlev har samlet krisestaben

De forældre der kan holde børnene hjemme allerede nu opfordres til at gøre det. Derudover bliver der opretholdt nødpasning af 0-9-årige børn i helt særlige situationer, for eksempel børn af medarbejdere i social- og sundhedsvæsenet, redningsfolk og politi, og børn som ikke kan passes af andre.

Nødpasningen er organiseret, så børnene er sammen i grupper på maksimum 3 børn og minimum en voksen. Hensynet til at sikre små børnegrupper gør, at forvaltningen løbende vil vurdere behovet for at åbne flere institutioner.

Administrative funktioner lukker ned

Også jobcenter, kultur- og fritidstilbud som Hjortespringbadet og Herlevbadet, foreninger, klubber m.fl. er nu lukket og hovedparten af administrative funktioner lukker ned, forlyder det. Biblioteket lukker torsdag klokken 19, og kommunens kritiske funktioner som for eksempel plejehjem, hjemmepleje og døgntilbud forbliver åbne.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!