Herlev Bladet

Dansk Folkeparti mister en plads

DF går et mandat tilbage, men spidskandidaten ser det alligevel som en sejr til den nye, skarpe linje.

Siden Helge Larsen i marts måned i år forlod Dansk Folkeparti blandt andet efter voldsomme uenigheder med Kim Kristensen, har det store spørgsmål været, om DF kunne genvinde de to pladser med Kim Kristensen som ny frontfigur.

Svaret kom i aften, hvor DF mistede et mandat og ender med en enkelt plads i kommunalbestyrelsen de næste fire år.

»Vi går kun 0,4 procent tilbage, så det lever op til forventningerne,« siger Kim Kristensen (O), der har været spændt på om den nye linje, som han selv betegner som skarpere, ville få opbakning fra vælgerne.

»Vi førte en skarp valgkamp – det kunne gå en helt anden vej, så folk ikke ville os, fordi vi var barske, men det gik fint,« siger Kim Kirstensen, der peger på, at DF oprindeligt vandt det andet mandat på et borgerligt valgforbund.

»Den her gang er vi ikke i valgforbund, fordi vi gerne ville stå på egne ben,« siger Kim Kristensen.

Helge Larsen, der stillede op for Herlevlisten, blev ikke valgt. 

 

 

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....