Digitalisering af Mindelunden vækker Herlevs historie til live

En tur på kirkegården kan være sørgelig og trist, men også livsbekræftende og spændende. Og nu er der udsigt til mere spænding – i hvert fald for de historieinteresserede. Efter aftale med Birkholm Kirkegårds bestyrelse har Herlev Kommunes Lokalarkiv nemlig digitaliseret 20 bevaringsværdige gravsten, som står opstillet i Mindelunden på Birkholm Kirkegård. Det betyder, at man fremover med sin mobiltelefon vil kunne scanne en QR-kode ved hver sten, som derefter fører én ind på Birkholm Kirkegårds hjemmeside, hvor man i ord og billeder kan blive meget klogere på den enkelte afdøde og i sidste ende også på Herlevs historie.

ANDRE HISTORIER: Ny forbindelse mellem Herlev Syd og bymidten klar

»Før har du ikke kunnet komme videre, end det du står og kigger på, som for eksempel kunne være en titel og et navn. Nu kan man med et enkelt klik få hele personens historie, og hvad den kom til at betyde for Herlev. Der er for eksempel stadsskoleinspektørens søn, som blev modstandsmand og fængslet af politiet på den nye skole i Hjortespring. Eller den første socialdemokratiske sognerådsformand Marius Jensen, der var smed og maskinarbejder og meget engageret i gode boliger for borgerne, før det almene boligbyggeri blev en ting. Han var blandt andet med til at få sat gang i Kilometergården, som er det første almennyttige boligbyggeri i Herlev,« fortæller Karen Kræmer, der står bag digitaliseringen og er arkivar i Herlev Kommune.

Stærke oplevelser

Hun uddyber, at stenene kommer fra både Herlev og Birkholm kirkegårde, hvor de er blevet sløjfet og efterfølgende vurderet som bevaringsværdige. Det sker efter en række fastsatte kriterier som for eksempel deres alder eller særlige udtryksform i skrift og symbolik, men også de afdødes betydning for lokalsamfundet. Derfor er det typisk også herlevborgere, der har haft en vis position i samfundet, som kan ses. Og både kvinder og mænd. Det var nemlig sådan ifølge arkivaren, at der særligt i Herlevs landbos-periode var flere tilfælde, hvor det var kvinder, der arvede gårdene, fordi der ikke var nogle sønner.

I 1986 blev det lovpligtigt at registrere kirkegårdens bevaringsværdige gravminder i en rapport, som det lokale statsmuseum skal stå for. I Herlevs tilfælde er det Kroppedal Museum. Men efter et ønske fra kirkegårdsbestyrelsen om at supplere registreringen med en mere indbydende fortælling om Mindelunden, valgte man at række ud til lokalarkivet.

Nu kan man med et enkelt klik få hele personens historie, og hvad den kom til at betyde for Herlev

Noget som i den grad glæder Karen Kræmer. For selvom hun har lagt et stort arbejde i at grave kilder og viden frem om den enkelte afdøde – der findes ikke så mange samlede værker om Herlev – har hun også fået meget tilbage.

»Jeg får stærke oplevelser ved at stå og kigge på stenene. Jeg kan blive helt bevæget, fordi personerne bliver nærværende for mig. Nogle mere end andre selvfølgelig. Tag for eksempel købmand Henrik Peter Knudsen (1875-1937) i Hjortespring. Han åbenbarede sig som en fantastisk engageret borger. Han overtog forretningen fra sin far Ole, som var den første, der fik tilladelse til at drive høkerforretning på egnen. Knudsens købmandsgård var samlingspunkt for hele egnen. Han havde også telefon, som folk kunne låne, og de kunne også få henstand, til høsten var i hus. Han fik også en særlig tilladelse til at sælge frimærker og var sognerådsformand og med i byggeriet af ny skole i Hjortespring,« fortæller arkivaren, der har lignende historier om de 19 andre afdøde – og deres gravsten.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mere nærværende

De enkelte gravstens udseende siger nemlig ifølge Karen Kræmer også meget om historien – om tidsånden. For eksempel kan man ifølge hende se et skifte i 1970’erne fra de pompøse opretstående sten med diverse udsmykninger til de mere flade og diskrete sten, hvor der nogle steder ikke en gang står titel på – men kun et navn. Det er for eksempel tilfældet med Valdemar Plantener (1899-1975), der var Herlevs borgmester valgt for de konservative fra 1954 til 1969. På hans sten står end ikke, at han havde været borgmester.

For Karen Kræmer gemmer Herlevs gravsten altså på en uudtømmelig kilde af historier, og med QR-koderne kan herlevborgerne glæde sig over, at i hvert fald de gravsten, der er i Mindelunden, er blevet lettere at gå til.

Det er her i Mindelunden, at stenene og personerne taler til dig og får lov til at komme til deres ret

»Dét, der gør det spændende, er, at personerne på den her måde er blevet meget mere nærværende. Det er her i Mindelunden, at stenene og personerne taler til dig og får lov til at komme til deres ret,« siger hun, der opfodrer herlevborgerne til både at besøge Mindelunden, men også at dukke op på fredag fra klokken 15 til 17 på Rådhus Hjortespring, hvor den nye digitalisering officielt skydes i gang, og hvor man kan få meget mere at vide om Herlevs og gravstenenes historie.

Udover de 20 nyregistrerede gravsten i Mindelunden har Birkholm Kirkegårds hjemmeside i forvejen fem andre gravmindehistorier over særlige Herlev-personligheder, hvoraf nogle også ligger på Herlev Kirkegård. De har også QR-koder og kan findes her.