Efter lange forhandlinger: Enige om lavere højder og langsommere byudvikling

Hvor høj skal Herlev være i fremtiden, hvor tæt skal der bygges og hvad med de grønne åndehuller og bevaringsværdige bygninger? Det er nogle af de emner, som partierne i kommunalbestyrelsen har været rygende uenige om, og som de nu i et ændringsforslag til den kommende kommuneplan 2023 til 2035 er blevet rørende enige om.

Enigheden er kommet efter lange seje forhandlinger gennem flere måneder, efter at man i november sidste år sendte kommuneplanforslaget i 10 ugers høring og holdt et borgermøde, der efterfølgende gav historisk mange høringssvar. Svar, man altså i vid udstrækning ifølge partierne har lyttet til og imødekommet.

LÆS OGSÅ: Udviklingsprojekt Herlev Hallerne sparkes til hjørne

Mere konkret betyder det for eksempel, at partierne i den nye kommuneplan nu ønsker en ramme i Marielundkvarteret (erhvervskvarteret, red.), der for de uplanlagte områder arbejder med en højde på maksimalt fem etager (20 meter) og en bebyggelsesprocent på 140 til 150 i stedet for i det første forslag til kommuneplanen en bebyggelsesprocent på 140 til 240 og et højdespænd på fire til 11 etager. De nye rammer skal dog ikke gælde for de allerede planlagte projekter på Hørkær, Marielundvej og Lyskær.

Vil satse på mindre projekter

Men hvad betyder så de lavere procenter og etager for tiltrækningen af nye investorer/udviklere og nye ressourcestærke tilflyttere, som skal være med til at sikre Herlevs fremtidige velfærdsgrundlag?

»Der vil være investorer, dem der har lyst til at bygge de helt store projekter, som måske vil finde os mindre attraktive. Til gengæld vil der også være en anden type investorer, som vil synes, at de her lidt mindre projekter, når vi laver så klar en planlægning som vi gør, vil dæmpe prisudviklingen på jorden i byen, og vil være med til at sikre, at vi får en anden udvikling. Vi har ikke været optaget af at bygge højt, vi har været optaget af at sikre en udvikling, som gjorde, at vi fik de mennesker til byen, som skal være med til at betale den velfærd, som vi skal have de kommende årtier,« forklarer Thomas Gyldal Petersen (S), der i sin tid som borgmester har arbejdet på at gøre Herlev attraktiv over for netop nye investorer.

Der vil være investorer, dem der har lyst til at bygge de helt store projekter, som måske vil finde os mindre attraktive.

Det er der kommet flere nye toneangivende bebyggelser ud af – blandt andet BIG, Den Grønne Fatning og Frimærket, hvor sidstnævnte efterfølgende er blevet skarpt kritiseret for ikke at passe ind. Derfor lægger den nye plan også op til en mere indgående dialog med investorerne, før de udvikler. De kan ikke bare ‘makse ud’, som borgmesteren siger. De skal kunne byde ind med nogle andre ting i forhold til blandt andet bæredygtighed og grøn omstilling. Et standpunkt, som blandt andet SF og Enhedslisten har kæmpet for i en årrække, og som de nu har fået igennem med ændringsforslaget.

Hvad er en kommuneplan?

• Kommuneplanen udlægger rammer for den fremtidige udvikling i kommunen i den næste 12 års periode. Kommuneplanen revideres som udgangspunkt hvert 4. år. I kommuneplanen kan du finde vision, mål strategier, retningslinjer og rammer for arealanvendelsen i kommunen.

Skræmmer ikke investorer væk

»Udgangspunktet var en grønnere, mere klimavenlig og fællesskabsorienteret by og et brud med 10 års forfejlet byudvikling, og det er jo nogle af de dagsordener, SF gennem årene har forsøgt at problematisere – altså de byggehøjder, som vi nu ser, og den byggetæthed, der har været, og en tendens til et udtryk, der matcher meget lidt med det, som folk forbinder med Herlev. Vi har skåret toppen af det nye boligbyggeri, og der arbejdes meget mere med de bolignære, grønne områder,« lyder det fra en tilfreds Arly Eskildsen.

Han er ikke bekymret for at skræmme eventuelle nye investorer væk.

»Vi har byggeriet ved siden af Gammelgaard med en byggeprocent på 30 og her på rådhusgrunden, hvor byggeprocenten er på 100 og maksimalt fire etager. Det er i tråd med byens DNA. Derfor er jeg slet ikke bekymret for det,« siger han, der påpeger, at det er afgørende, at der er kvalitet i det boligbyggeri, der kommer – så vil de ressourcestærke og sunde gode familier, som kommer til byen, blive boende.

Udgangspunktet var en grønnere, mere klimavenlig og fællesskabsorienteret by og et brud med 10 års forfejlet byudvikling

Det er Marianne Dithmer (EL) enig i, selvom hun og Enhedslisten godt ville have haft endnu lavere byggeprocenter og mere fokus på at bygge grønt.

»Det er vigtigt, at man gør det i et tempo, hvor man kan følge med, og hvor vi har de tilbud, der skal til som for eksempel skole, daginstitutioner, forretninger frem for at lave et hurtigt byggeri, hvor man bor på en byggeplads i mange år. Så flytter folk igen,« understreger hun og bakkes op af Henrik Hilleberg fra de konservative.

Det lange perspektiv

»Vi har et ønske om af respekt for de borgere, der bor her, at de ikke pludselig oplever byggeri, der hvor de bor. De har bosat sig med en forventning om, at sådan ser vores område ud, og vi skal ikke bebygge i de grønne områder hver gang, der opstår en mulighed for det. Og langt det meste udvikling i Herlev skal foregå i erhvervskvarteret og ikke i det Herlev, vi kender,« mener han, der fastslår, at de med ændringsforslaget og kommuneplanen lægger rammerne for, hvordan Herlev kommer til at se ud de næste mange år.

Derfor er det også vigtigt for ham og de konservative, at man ikke lader udviklerne bestemme.

»Fornemmelsen har været, at det som investorerne ville, har vi måtte nikke ja til, for ellers blev det ikke noget. Hvis man kigger i Skovlunde og Rødovre, bliver der bygget meget, som er i fire fem etager. Investorerne vil altid være interesseret i at tjene penge, så nu tager vi selvbestemmelsesretten tilbage,« lyder det.

jeg tror heller ikke på, at investorerne løber væk. De kender godt til trenden om at være klimavenlig. Derfor er det ikke os, der skal høre dem, men de skal høre på os

Deniz Kücükavci fra Radikale Venstre supplerer:

»Vi vil sikre os, at der er diversitet i byen, der kan godt bygges højt et sted og mindre højt et andet, og jeg tror heller ikke på, at investorerne løber væk. De kender godt til trenden om at være klimavenlig. Derfor er det ikke os, der skal høre dem, men de skal høre på os,« vurderer han.

For nemmere at kunne imødegå de nye rammer og af hensyn til planlægningen af infrastruktur og offentlige servicetilbud i takt med boligbebyggelserne er de fem partier også blevet enige om at lave en rækkefølge i forhold til, hvornår der skal udvikles hvad i erhvervskvarteret. Heraf fremgår det blandt andet, at man vil have færdiggjort lokalplaner for Hørkær 1-5 og fra Vasekær til Lyskær i perioden 2023 til 2031, mens det samme gælder for områderne ved Marielundvej 48-50 i 2031 til 2035. Planer for de resterende områder skal først være færdige efter 2035.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kroen skal bevares

Derudover er partierne for at sikre en udvikling i Herlevs ånd blevet enige om i hvert fald til en start at udpege yderligere fire bevaringsværdige bygninger i bymidten udover de allerede udpegede i den eksisterende kommuneplan. Det drejer sig om: Saxbo, Herlev Bibliotek, Hjulmandens Hus og Herløv Kro. I forhold til sidstnævnte uddyber borgmesteren:

»Forslaget er, at de otte etager på den vestlige side af gågaden reduceres til fem. Derudover arbejdes der med at gøre krobygningen bevaringsværdig .Det vil sige, hvis der kommer et forslag om at nedrive den, så er det ikke muligt. Det afgørende er, at vi ønsker ikke, at den del af byen hen imod kirken bliver meget tæt og højt bebygget. Vi vil heller ikke have en gågade i evig skygge. Til gengæld har vi et ønske om at få godt liv i det nye bymidtecenter, men også at sikre, at det gamle Herlev er repræsenteret i vores bymidte,« påpeger han.

Han tilføjer, at overvejelserne er kommet efter, der har været forskellige bekymringer netop i forhold til Herlevs ældre bygninger såsom Hjulmandens Hus og kroen, der netop har skiftet ejer.

»Derfor har vi fundet det vigtigt at sende et signal og sige, at der er nogle markører i vores bymidte og langs vores bygade, som er afgørende for vores historiske forståelse af Herlev,« forklarer Thomas Gyldal Petersen (S), der understreger, at udpegningen som bevaringsværdig ikke står mejslet i granit, men altid kan ophæves af kommende kommunalbestyrelser.

Hvorfor ikke sikre bygningerne fuldt ud med en SAVE-registrering?

»Vi kommer til at tage diskussionen om bevaringsværdier. Der er forskellige måder at sikre byggerierne på, og det kommer vi til at kigge på og fortsætte den proces. Det handler også om miljøer og ikke kun bygninger,« understreger Marianne Dithmer (EL), mens Arly Eskildsen tilføjer, at det er en del af aftalen at tage spørgsmålet om bevaringsværdier op som et af de store temaer i forbindelse med revideringen af den kommende kommuneplan om fire år.

De fem partier, der står bag ændringsforslaget til kommuneplanen, er: Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre.

Forslag til Kommuneplan 2023-2035 var i offentlig høring fra 11. november 2022 til 20. januar 2023. Ændringsforslaget fra de fem partier i kommunalbestyrelsen er så omfattende, at det i sig selv også skal i høring i to uger 22.09.2023 – 06.10.2023. Det betyder, at den nye kommuneplan først forventes endeligt besluttet 18. januar 2024.

SE kommuneplan 2013-25 her.

SE kommuneplanforslag her.