Udviklingsprojekt ‘Herlev Hallerne’ sparkes til hjørne
I et ændringsforslag til den kommende kommuneplan er partierne blevet enige om at komme borgerne imøde.
Det giver mening at inddrage herlevborgerne tidligt, når der skal udvikles nye projekter i kommunen, men der skal også være gensidig tillid til, at der bliver lyttet, og alle kommer til orde. Det er erfaringerne fra forårets hæsblæsende debat om, hvad der skal ske med området omkring Herlev Hallerne. En debat, der fik borgerne på benene og blandt andet medførte en underskriftsindsamling mod at bygge i boliger i fire etager i området, selvom der var ikke var lavet planer endnu.
Det historisk høje antal af høringssvar til projektet har samtlige partier lyttet til og medtaget i et ændringsforslag til den kommende kommuneplan for 2023 til 2035, og det betyder, at idéen om sammen med PensionDanmark at finde ud af, om man blandt andet kunne bygge boliger i området omkring hallerne, foreløbig sparkes til hjørne.
LÆS OGSÅ: Efter lange forhandlinger: Enige om lavere højder og ‘langsommere’ byudvikling
Eller næsten da, for partierne åbner for, at der stadig må bygges boliger i højest to etager og med en bebyggelsesprocent på 40, men kun på tennisklubbens område, og kun såfremt tennisklubben ønsker at flytte og får finansieret sin flytning ved et grundsalg. Resten af området omkring hallerne føres tilbage til den nuværende ramme i den eksisterende kommuneplan, hvor området kun kan anvendes til offentlige formål med maksimalt to etager og en byggeprocent på 25. Dog tages Lidsø/Lidsøparken ud og får en selvstændig ramme til offentlige formål.
Mere tidlig borgerinddragelse
For partierne har processen omkring Herlev Hallerne om end udfordrende været så god, at det der med at inddrage borgerne tidligt i idéfasen er noget, man ønsker at gøre mere ud af.
»Vores overordnede valgløfte var at arbejde på en bedre borgerinddragelse og allerhelst fra idéfasen, og der synes jeg, at det her kommuneplanforslag har vist, at mange borgere har deltaget i debatten og afgivet høringssvar, så det har betydet noget, at vi startede med at inddrage borgerne tidligt. Borgerne skal sætte retningen og ikke profitinteressede bygherrer,« understreger Marianne Dithmer fra Enhedslisten, der tilføjer, at den store interesse måske også kan tilskrives, at det er blevet nemmere at lade sig høre på grund af elektroniske løsninger.
det har betydet noget, at vi startede med at inddrage borgerne tidligt. Borgerne skal sætte retningen og ikke profitinteressede bygherrer
»Men der er ingen tvivl om, at langt de fleste høringssvar kommer på baggrund af en tidligere høringsproces, og demokratiske processer tager tid, sådan er det bare, men til gengæld er ejerfornemmelsen også bedre,« siger hun og nævner borgervandringerne på rådhusgrunden som et andet godt eksempel på borgerinddragelse.
Her skal der bygges boliger i fire etager og med en bebyggelsesprocent på 100. Projekt blev i første omgang udskudt, fordi man fandt ud af, at der skulle laves en miljøvurdering, men nu er forventningen, at lokalplansarbejdet kan sættes i gang i slutningen af året.
Handler om tillid
Også Henrik Hilleberg fra de konservative nævner Herlev Hallerne som et godt eksempel på borgerinddragelse, der virker.
»Et af de ønsker vi gik til forhandlinger med var at få rullet planerne om det massive byggeri ved Herlev Hallerne tilbage, og det er gjort,« påpeger han, der i samme ombæring også havde som prioritet at få bevaret de grønne åndehuller.
»Så vi er meget tilfredse med resultatet,« lyder det.
Det er borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) også, selvom han var en af dem, der måtte stå for skud, da borgerne gik på barrikaderne i foråret på grund af idéerne for området ved hallerne. Derfor mener han også, der er meget at lære af processen.
»Mange gange er det sådan, at mange har en opfattelse af, at det politiske rum er 10 skridt foran, og at nogle politikere har en bagtanke, så det handler også om, at hvis vi skal have det til at fungere, så skal vi blive dygtigere til at åbne op tidligt i processen og på en måde, så borgerne oplever, at det er reelle åbne transparante (gennemsigtige, red.) processer, hvor beslutningerne ikke bliver truffet, før borgerne er blevet inddraget,« vurderer han.
Derfor tror han også, at dét, der skal til, er en kombination af de personlige møder med folk samt brug af digitale værktøjer, møder, workshops og byvandringer.
»Det er også noget af det, der har været lagt op til i ‘herlev-hal-processen’, men fordi det er så nyt, så var der en mistillid. Så vi skal tillidsopbygge, fordi så kan vi komme rigtig langt,« påpeger borgmesteren.
Højde i villaområder
Selvom boligdelen skrinlægges fremgår det af ændringsforslaget, at kommunen skal arbejde videre med idéer til at udvikle området, hvorfor der senere vil kunne udarbejdes et tillæg til kommuneplanen.
Apropos boliger fremgår det også af ændringsforslaget, at politikerne vil komme de grundejerforeninger og andre, der ønsker at begrænse bolighøjden fra maksimalt to etager til halvanden, imøde.
Mange gange er det sådan, at mange har en opfattelse af, at det politiske rum er 10 skridt foran, og at nogle politikere har en bagtanke
»Vi har planer om at lave villalokalplaner dér, hvor de gamle byplanvedtægter gælder, og hvor man må bygge op til to etager, og det skal ske i en demokratisk proces,« forklarer SF’s Arly Eskildsen.
Nærmere bestemt vil kommunen i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanerne på baggrund af borgermøder og afstemninger afsøge grundejernes (ikke kun grundejerforeningerne, red.) holdninger til, hvor højt de mener, boligerne maksimalt skal være i deres område. Derefter vil det blive indskrevet i lokalplanforslagene, som kommunalbestyrelsen skal tage stilling til.
Forslag til Kommuneplan 2023-2035 var i offentlig høring fra 11. november 2022 til 20. januar 2023. Ændringsforslaget fra de fem partier i kommunalbestyrelsen er så omfattende, at det i sig selv også skal i høring i to uger 22.09.2023 – 06.10.2023. Det betyder, at den nye kommuneplan først forventes endeligt besluttet 18. januar 2024.
Der er lukket for kommentarer