En del af idrætten i det fri åbner
Nu bliver der åbnet for en del af de sportsgrene, der foregår udendørs.
Også padelbanerne ved Skinderskovhallen, de udendørs træningsstationer samt pentanquebaner rundt om i byen åbner senest mandag den 27. april.
Den delvise genåbning af Herlev Kommunes udendørs idrætsanlæg betyder i første omgang genoptagelse af aktiviteterne hos blandt andet Herlev Tennis, Herlev Løbe- og Atletikklub og i byens fitnessforeninger.
LÆS OGSÅ: Herlev-kunstner udgiver ny single
Herlev Kommune oplyser, at åbningen sker i forlængelse af den anbefaling, Danmarks to store idrætsforbund, DIF og DGI, er nået frem til efter dialog med sundhedsmyndighederne. Anbefalingen lyder, at udendørsidræt uden kropskontakt kan afholdes. Dog skal det fortsat ske inden for rammerne af de generelle krav og anbefalinger, om ikke at samles flere end 10 personer, at holde afstand på to meter til andre og at holde sig hjemme, hvis man har symptomer som feber, hoste eller muskelømhed.
Der er lukket for kommentarer