Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Herlev-kunstner udgiver ny single: – Kunsten er vigtigere end nogensinde

Sanger og sangskriver Nana Jacobi, som bor i Herlev, udkommer i dag med sin nye single ‘Et Skib’. Sangen, som handler om en anden verden, der trækker i én, har fået en ny betydning i en tid, hvor kunsten er vigtigere end nogensinde, mener hun.

‘Jeg har et skib i havnen. Det venter på mig der. Jeg har en drøm i favnen. Den har altid været dér.’

Sådan lyder ordene i introen til Nana Jacobis nye single ‘Et Skib’, som er udkommet i dag.

TAG PÅ INDRE REJSE MED NANA JACOBI SOM LEDSAGER LIGE HER.

»Oprindeligt handler sangen om den anden verden, en kunstner har behov for at forsvinde ind i og som kræver alt ens opmærksomhed,« siger hun og tilføjer:

»Det er som om, at sangen ligesom har taget en anden drejning i de her uger med lockdown og isolation. Der er noget sjovt i det der med at udgive en sang, som handler om at tage et andet sted hen i en tid, hvor man ikke må tage nogen steder hen, så i den her periode er skibet for mig ligesom blevet et symbol på alle de indre rejser, som vi foretager os, når vi nu ikke kan foretage os nogen ydre rejser.«

For Nana Jacobi kalder denne tid på refleksion. Og her spiller kunsten en vigtig rolle.

»Jeg føler, at det er vigtigt at kunne bidrage med noget som kunstner i denne tid, fordi det er som om, at kunsten er vigtigere end nogensinde før. Man sidder rigtig meget derhjemme for tiden og reflekterer ved at læse bøger, høre musik, se film og så videre. Det giver mig en følelse af, at jeg kan være med til at gøre en forskel for nogen ved at udgive den her sang.«

LÆS OGSÅ: Sød musik ved hospitalet.

Læs mere om kunstneren Nana Jacobi og hendes musik i næste uges udgave af Herlev Bladet.

 

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!