Erhvervspraktikant: ”Jeg nyder at formulere mig gennem tekst. Måske specielt fordi, at tungen ofte slår knuder“
At finde praktikplads er ikke altid nemt, når lærere og forældre snakker om selvstændighed og skubber dig ud i det helt uden instrukser. Men det viser sig, at dørene i Herlev er åbne, selv hvis du endnu ikke er fløjet fra reden.
Af Filuca Hadberg
At stå på egne ben. Det er et begreb, som lærerne er meget glade for at smide rundt, når der skal findes erhvervspraktikpladser i 8. klasse. Du får en praktikseddel i hånden, og så får du ellers bare besked på at komme i gang; ingen guide til hvordan man egentlig finder et sted at være.
Da jeg selv skulle finde min praktikplads, må jeg indrømme, at jeg kom ret sent i gang. Der var ca. en uge til vores deadline, og jeg sad der uden overhovedet at have besluttet mig for en branche og tænkte, pænt sagt, ’shit’. Men det gik.
Jeg er endt her i Herlev, som er nyt for mig på mange måder. Her er busruter, jeg ikke kender, folk jeg ikke kender, og det er også mit første visit på arbejdsmarked.
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg har gang i, men alligevel sidder jeg efter e-mails om skrivelyst og mødetider i samme rum som en redaktør – og jeg er da yderst tilfreds.
At komme tæt på en journalists arbejde er derfor noget, jeg har været nysgerrig på, og som jeg er glad for at kunne komme til her og nu.
Jeg er selv stadig kun 14 år, og erfaring har jeg ingen af, men jeg kunne mandag morgen træde ind på redaktionen med et (dog nervøst) smil på læben, for jeg har fået den plads, jeg ville have.
Lige så længe jeg kan huske, har litteratur spillet en rolle i mit liv – om det så var at læse ‘Bo Så En Ko’ som helt lille eller senere at skrive debatindlæg i skolen, så elskede (elsker) jeg det.
Jeg nyder at formulere mig gennem tekst. Måske specielt fordi, at tungen ofte slår knuder. Mine dansk- og engelsklærere er glade for mit engagement, og lige nu der er noget genkendeligt, sjovt og trygt ved det at skrive, selvom jeg er et helt nyt sted.
Jeg har desuden altid været nysgerrig på verden omkring mig i et forholdsvist stort omfang. Hvis min far har efterladt avisen på bordet, så kigger jeg, og jeg tjekker DRs nyhedsfeed, når det falder mig ind.
At komme tæt på en journalists arbejde er derfor noget, jeg har været nysgerrig på, og som jeg er glad for at kunne komme til her og nu. Der er blevet taget godt imod mig, og jeg er indtil videre blevet mødt af smil og håndtryk. Før frygtede jeg den 1.-4. maj, men i løbet af bare en time har jeg kunnet ryste nervøsiteten af mig. Jeg ved endnu ikke, om I som læsere kommer til at se navnet ’Filuca’ stående som forfatteren bag nogle artikler her, men jeg håber da alligevel på, at I også vil tage godt imod mig.
ANDRE HISTORIER: Cheftræner Patric Wener stopper hos Eagles: Her er årsagerne
Der er lukket for kommentarer