Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Farvel: Holdets mest erfarne stopper i Eagles

Luis Blak Olsen slutter sin flotte ishockeykarriere. Herlev havde glæde af ham i de seneste seks sæsoner.

Han er den nuværende spiller der har spillet flest sæsoner og flest kampe for Herlev Eagles, men nu er det slut. Det oplyser Herlev Eagles i en pressemeddelelse.

Man vidste altid, hvad man fik

Luis Blak Olsen har besluttet at stoppe sin hockeykarriere. Han nåede at spille seks sæsoner for Eagles og inden da fire ligasæsoner for Gentofte. Han fik en sølvmedalje og en bronzemedalje med i kufferten. Men nu er tiden altså moden til at fokusere mere på andre ting for den 30-årige forward.

For Herlev nåede han 297 kampe, og i disse producerede han 129 points.

»I hans spillestil vidste man altid, hvad man fik, og vi har i Herlev meget at takke nummer 50 for. Det har ganske enkelt været et privilegie at have Luis i klubben. Vi siger tak for oplevelserne og ønsker alle i klubben Luis held og lykke med fremtiden,« lyder det i en udtalelse fra Herlev Eagles.

Også Ludvig Elvenes og Victor Gade stopper i Herlev Eagles. Ludvig Elvenes er offentliggjort som ny spiller i Rungsted, mens det lidt hemmeligfuldt nævnes om Gade, at han får en ny hjemmebane efter sommerferien.

LÆS OGSÅ: I år blev kvartfinalen endestationen for Luis Blak Olsen og holdkammeraterne

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!