Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Dét betalte kommunen for udgravningen i Hjortespring

Ofte er det bygherren, der ønsker at bygge nyt på en grund, der skal betale for en eventuel arkæologisk udgravning, men for udgravningen i Hjortespring var det kommunen, der betalte gildet.

Efter et års tid er de arkæologiske undersøgelser og udgravningen i Hjortespring afsluttet, og snart bliver hullerne på Gammel Klausdalsbrovej 416 og 424 dækket til igen, fordi der skal bygges boliger.

Tilbage står de fund, som er gjort, og som skal analyseres og omsættes til ny viden. Håbet er blandt andet at blive klogere på, hvornår fundene, som blandt andet tæller en hypocaust (ovn), pigstensgulv og masser af stolpehuller, mere nøjagtigt er fra. Tilbage står også en regning for gildet. For flere måneders professionelt gravearbejde er som så meget andet ikke gratis.

Ifølge kommunalbestyrelsens beslutning fra august sidste år om at sælge de to matrikler fremgår, at Slots- og Kulturstyrelsen har bestemt, at Herlev Kommune som bygherre maksimalt skal betale 2.250.456 kroner inklusiv moms (1.800.365 kroner eksklusiv moms) for udgravninger og undersøgelse. Derudover ses det også, at kommunen får 8.215.000 kroner ud af salget. Et salg, som Enhedslisten og de konservative dengang stemte imod. Enhedslisten med et ønske om ikke at sælge matriklerne og at finansiere udgravningen via kommunekassen.

LÆS OGSÅ: Corner er tilbage på Gammelgaard

Kendte til fund før salg

Herlev Bladet har spurgt ind til, hvorfor kommunen regnes som bygherren, når det ikke er kommunen, der skal bygge på matriklerne. Hertil svarer styrelsen, at betegnelsen ‘bygherre’ blot er en standardformulering, når man taler om ejeren af matriklerne, som før beslutningen om salg var kommunen. Dertil kommer, at det også er den betegnelse, der bliver brugt i lovgivningen på området (Museumsloven).

Herlev Bladet har derfor spurgt kommunen, hvorfor man ikke solgte matriklerne og lod den nye grundejer og bygherre betale for udgravningerne. Hertil svarer kommunen i en mail:

‘På salgstidspunktet stod det allerede klart, at der var formodning om fund af fortidsminder, og at der skulle foretages arkæologiske udgravninger. Derfor indgik betingelserne herfor i den betingede købsaftale. Heri står der blandt andet følgende: ”Sælger bærer risikoen herfor i form af direkte dokumenterede udgifter til en eventuel større undersøgelse fra Kroppedal Museum, efterfølgende arkæologiske arbejder, og i et vist omfang stilstandsomkostninger for en entreprenør”.’

Det fremgår af sagen, at Kroppedal Museum undersøgte området i marts 2023 netop fordi, at kommunen ville sælge matriklerne, og det var på baggrund af undersøgelsesresultaterne, at Slots- og Kulturstyrelsen vurderede, at der skulle foretages en arkæologisk udgravning, før man måtte bygge. At museet lavede en forundersøgelse skyldtes, at man var vidende om, at Historisk Forening og Nationalmuseet i 1981 foretog prøvegravninger i samme område, hvor der blev gjort diverse fortidsfund.

Forskel på kommuner

Herlev Bladet har også spurgt leder af Arkæologisk Afdeling på Kroppedal Museum, Lotte Reedtz Sparrevohn, om det er normalt, at kommuner finansierer arkæologiske udgravninger. Til det svarer hun i en mail, at hun ikke kan udtale sig om Herlev-sagen, da hun ikke kender til aftalerne. Dog skriver hun baseret på egen erfaring:

‘Det er min erfaring, at der ikke er noget “plejer” omkring køb og salg af grunde og arkæologi. Nogle vælger at få de arkæologiske udgravninger udført, inden arealet sælges, nogle vælger at få udført en forundersøgelse og sælger derefter arealet, mens nogle (og umiddelbart vil jeg mene, det er de færreste) (prøver at) sælge uden at have klarhed over eventuelle fortidsminder.’

Igennem årene har der været mange sager i medierne om private bygherrer, der finder det uretfærdigt, at de skal betale for arkæologiske udgravninger på de grunde, hvor de vil bygge. Dem har den nuværende regering valgt at imødekomme med Finansloven fra sidste år.

Her sikrede man, at ‘private virksomheder får mindre økonomisk risiko ved byggeprojekter, hvor der opstår behov for arkæologiske undersøgelser. Der bliver årligt fra 2024 og frem sat 25 mio. kr. ekstra af til et løft af en pulje til arkæologiske undersøgelser, der kan reducere private bygherrers udgifter til undersøgelser i forbindelse med byggeprojekter,’ fremgik det.

Et stengulv er noget af det, som arkæologerne har fundet ved udgravningen i Hjortespring. Foto: Frantz Trygve Nielsen.
Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!