Flere dages ventetid på coronatest
Som Herlevborger er det nærmeste testcenter for personer uden symptomer i Ballerup. Herlev Bladet har testet ventetiden på en test.
Det er ikke kun i København, man skal vente længe på en coronatest. Det skal man også som Herlevborger, hvis man ikke har symptomer.
Først lørdag eftermiddag var der få ledige tider i testcenteret på Ballerup Idrætsby 28A i Ballerup, da Herlev Bladet onsdag den 9. september omkring klokken 13 testede ventedetiden. Først søndag var der mange ledige tider at vælge mellem.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Læs også: Det betyder smittespredningen for Herlev
De seneste dage har der i flere medier været kritik af den lange ventetid på coronaprøver, og det har fået mange til at køre til til Københavns Lufthavn for at blive testet, da man ikke her behøver at bestille tid. Den mulighed er der nu lukket ned for, så der er plads til de rejsende, oplyser Region Hovedstaden.
I følge Tv2 foretages 40.000 coronatest dagligt, men målet er 50.000 ved efterårsferien.
Herlev Bladet følger udviklingen tæt. Hold dig opdateret på heleherlev.dk og på vores Facebookside
Der er lukket for kommentarer