»Denne meget store milepæl markerer, at vi efter mange års arbejde på tværs af kommunerne er kommet ind i en ny fase«, lød det fra Trine Græse (A), formand for Borgmesterforum og borgmester i Gladsaxe Kommune.
LÆS OGSÅ: Letbanen skal bygges under ordentlige arbejdsvilkår
Sammen med hende var flere andre borgmester fra letbanens ejerkreds, deriblandt Herlevs egen Thomas Gyldal Petersen (A), dukket op for at stikke en spade i jorden i anledning af starten på byggeriet af det nye kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup på Ejby Mosevej lige uden for Herlev. Derudover var regionsrådsformanden Sophie Hæstorp Andersen (A), folk fra Hovedstadens Letbane samt repræsentanter fra de forskellige entreprenører også med.
Om letbanen
Hovedstadens Letbane er planlagt til at åbne i 2025 og bliver 28 kilometer lang med 29 stationer fordelt mellem Lyngby og Ishøj deriblandt fire i Herlev. Det forventes, at den kommer til at betjene op mod 14 millioner passagerer årligt. Det er 11 kommuner samt regionen, der ejer banen.
Læs mere om de mange spadestik i næste uges Herlev Bladet
Der er lukket for kommentarer