Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Føtex indviet med speciel gestus

Herlevs borgmester, personalet og en del kunder var stået tidligt op for at tage den spritnye føtex-butik i Herlevs bymidte i brug, og det blev gjort på en helt særlig måde.

Allerede fra klokken 6.30 åbnede den nye føtex i Herlevs bymidte med kaffe, croissanter og roser til de fremmødte, og klokken fem minutter i syv var det officielt. Herlevs nye og større føtex er åben, og der er masser af gode juletilbud, forlyder det.

Det var Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), der fik æren af at klippe den røde snor, og det gjorde han med tanke på 1999, hvor den første føtex i bymidten slog dørene op. Dengang var det daværende borgmester Kjeld Hansen, der klippede snoren. Det blev gjort med en speciel guldsaks, som han for få uger siden overleverede til den nuværende borgmester, og som Thomas Gyldal Petersen altså genbrugte torsdag morgen. Senere vil saksen også  få indgraveret dagens dato.

Første etape færdig

Udover borgmesteren var også varehuschef Casper Thyssen, kædedirektør for føtex i dagligvarekoncernen Salling Group, Anja Madsen, og Jørgen Sørensen, regionschef for føtex i Storkøbenhavn, til stede for at fejre den store dag, der samtidig markerer, at første etape af bymidtecentrets ombygning er færdig.

Dagen markerer i øvrigt også, at en ny og større parkeringskælder samt centergaden er åben, og at de eksisterende butikker ud til gågaden nu også har fået indgang inde i centret. Senere vil 20 til 25 nye butikker også slå dørene op. Det sker dog først i 2023, hvor resten af centret også skal stå færdigt.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!