Formand: Derfor skal idrætspolitikken være bredere og mere brugbar

Det ligger vel lidt i kortene, at en idrætspolitik pr. definition skal være aktiv, men sådan har det ikke altid været ifølge formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Herlev Kommune, Michele Møller Amundsen (S). I hvert fald ikke i den tid, hun har været i lokalpolitik, lyder det.

»Vi skulle gerne bruge den aktivt i stedet for, at det lidt bare er et stykke papir, man fik vedtaget. Både fra politisk hold og fra foreningernes side er idrætspolitikken noget, som man har vidst var der, men har vi brugt den nok?,« spørger hun retorisk.

I det nye forslag til en kommende idrætspolitik, som skal afløse den ‘gamle’ fra 2015-2021, har man både ud fra en evaluering af den tidligere, men også via en lang inddragelsesproces gjort meget ud af at involvere foreningslivet, påpeger udvalgsformanden.

SE forslag til ny idrætspolitik her.

»Det er vigtigt med en lang inddragelse i forhold til ejerskabet, og jeg håber, at foreningerne kan se sig selv i den nye politik, som de selv har været med til at bidrage til. Det skaber også et større ansvar for, at det efterfølgende fungerer,« vurderer hun, der håber, at foreningerne vil bruge idrætspolitikken aktivt.

»Tanken er, at vi skal følge op på den her idrætspolitik med flere handleplaner, bringe den op på møder en gang imellem, hvor vi husker, hvad det er, vi har lovet os selv og hinanden og spørger ind til, om vi er på rette vej. Det er ikke besluttet, hvor tit, men det kunne være en gang om året på Idrætsforum,« påpeger Michele Møller Amundsen (S).

Nye guidelines

Hvad er det så den kommende idrætspolitik går ud på? Jo, ifølge forslaget består den af tre temaer, der blandt andet tager afsæt i nogle tal på området:

· Blandt børn og unge under 15 år er 75 procent af drengene i kommunen idrætsaktive mod 50 procent af pigerne.

· 67 procent af herlevborgerne over 15 år dyrker idræt eller bevæger sig på egen hånd, mens 25 procent af de voksne er aktive i en idrætsforening og 42 procent i fitness eller på egen hånd.

· 3,7 procent af kvinder og 4,8 procent af mænd over 15 år i Herlev er ikke fysisk aktive, fordi de mangler faciliteter eller områder at være fysisk aktive i.

· 10,2 procent af kvinder og 5,1 procent af mænd over 15 år i Herlev er ikke fysisk aktive, fordi de savner aktiviteter, der passer til dem.

Mange kan ikke se sig selv i elitesatsningen, men det her skal flere kunne se sig selv i.

Temaerne er:

• Idræt og bevægelse for alle (alle skal have mulighed, fokus på piger samt unge og voksne herunder handicappede uden for fællesskabet)
• Idrættens mødesteder (gode faciliteter)
• Idrættens talentudviklingsmiljøer (gode træningsmiljøer bl.a. i foreninger og på uddannelsesinst.)

Artiklen fortsætter under billedet.

Talenter i bredden

Hvad synes du, der er særligt interessant ved forslaget?

»Det nye er talentudviklingsmiljøer. Det er inspireret af den workshop, vi havde sammen i november, hvor vi fik oplæg omkring idræt og foreninger. Det handler meget om, at vi i Herlev gerne vil skabe gode talentudviklingsmiljøer og i breddedelen havde mindre fokus på at kalde det elite. Hvis der er gode talentudviklingsmiljøer, skaber det også en god mental sundhed, og det giver også nogle gange flere medaljer til klubberne,« påpeger Michele Møller Amundsen og uddyber:

»Mange kan ikke se sig selv i elitesatsningen, men det her skal flere kunne se sig selv i. Det gode talentudviklingsmiljø for børnene kan også nogle gange gøre, at de får en god og lang idrætskarriere i deres klubber i stedet,« påpeger udvalgsformanden med tanke på, at talentudvikling ikke nødvendigvis skal føre til elitesport og professionelle karrierer.

Derfor har talentudviklingstemaet også et bredere sigte og handler også om det sociale i at dyrke noget sammen.

vigtigt at have fælles forståelser og ejerskaber ved, at vi står sammen i stedet for mod hinanden. I stedet for at sige: ‘Min klub er større end din’

Hvordan skal det så gøres i praksis?

»Det er noget, som den enkelte forening skal definere selv. Der kan være stor forskel på, hvordan du kan sammensætte et godt og sundt miljø i badmintonklubben i forhold til for eksempel håndboldklubben,« påpeger hun.

Hvilken hjælp får klubberne – følger der for eksempel penge med?

»Der står ikke noget i forslaget, som indikerer, at der skal penge med.«

Samarbejde frem for konkurrence

Men hvorfor ikke bare lade klubberne styre deres udvikling selv? Det er de vel bedst til, som du selv er inde på – hvad skal vi med sådan en idrætspolitik?

»Der er ikke nogen, der siger, at man skal have sådan en politik, men vi har et stort bredt idrætsliv i Herlev, og vi kan godt li’ at samarbejde på kryds og tværs. Derfor er det vigtigt at have fælles forståelser og ejerskaber ved, at vi står sammen i stedet for mod hinanden. I stedet for at sige: ‘Min klub er større end din’. Hvis ikke vi gør en aktiv indsats og har et fælles mål, så bliver det en konkurrence om, hvem der kan det ene i stedet for det andet, og sådan må det helst ikke blive, for så er der måske nogen, der ikke kan overleve det. Specielt i en tid, hvor det kan være svært at få frivillige. Så er det bedre at samarbejde,« understreger hun.

Processen med at lave en ny idrætspolitik startede i november sidste år, hvor Herlevs idrætsliv blev inviteret på en workshop med oplæg om den nyeste viden inden for talentudvikling og unges idrætsvaner samt dialog mellem deltagerne. Derefter blev der holdt møder mellem forvaltningen og en arbejdsgruppe under Idrætsforum, og nu sendes et forslag så i høring frem til 28. juni. Inden da 25. maj holdes også et ekstraordinært møde i Idrætsforum med mulighed for yderligere spørgsmål. Derefter er det meningen, at idrætspolitikken skal vedtages endeligt i tredje kvartal i år.

Idrætsforum er et mødested for lokalpolitikere og idrætsforeninger i kommunen, hvor man tre gange årligt deler viden og drøfter emner inden for idrætten.