En stor del af Headspace Herlevs frivillige gjorde fornylig et sidste forsøg på at få Familie- og Forebyggelsesudvalget til ikke at skære i deres tilskud. Det skete før et afgørende udvalgsmøde med en happening ude foran rådhuset, så udvalgsmedlemmerne ikke kunne undgå at bemærke den frivillige organisations tilstedeværelse.
Tabte kampen
Lige lidt hjalp det dog, idet et enigt udvalg besluttede at reducere det årlige tilskud til Headspace fra 500.000 kroner til 100.000 kroner. De 400.000 skal gå til et nyt kommunalt tilbud med mulighed for en anonym åben rådgivning under Familiehuset.
Headspace er et landsdækkende anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år.
Her er det frivillige, typisk unge, der taler med andre unge om alt fra selvværd, uddannelsestvivl og angst til destruktive tanker, præstationspres og kærestesorger. Både fysisk og på headspace.dk/chat. Der findes 23 Headspaces i landet deriblandt den i Herlev fra 2017.
Læs meget mere om Headspace Herlevs skæbne i Herlev Bladet denne uge.
Der er lukket for kommentarer