Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Herlev Bladet søger en praktikant, der vil være verdens bedste håndværker

På en af landets bedste lokalaviser søger vi en journalistpraktikant med et ønske om at blive verdensmester i det journalistiske håndværk. En praktikant, som vil arbejde på en redaktion, hvor alle stofområder er en mulighed, og som har gå-på-modet til at kaste sig både over de helt tunge historier, og de helt lette og hyggelige.

Det vigtige for os er ikke, hvad du har lavet før – det er, hvad du drømmer om at lave. 

Herlev Bladet er ikke som de andre – vi er bogstavelig talt noget for os selv. Vi er fondsejede og sat i verden for at lave journalistik, der rykker og flytter. Det gør vi ved at have et tårnhøjt ambitionsniveau og en bevidsthed om, hvorfor lokaldemokratiet er så rasende vigtigt. 

Og så hygger vi os sammen alt det, vi kan. 

Vores redaktion består af en redaktør, to journalister og en fast fotograf. Vi dækker Herlev bredt inden for alle stofområder: Politik, kultur, navne, sport, politi, motor, debat, erhverv. 

Og vi gør det ved hjælp af alle journalistiske genrer: Nyheder, reportager, klummer, portrætter, anmeldelser, video. 

Vi udkommer hver tirsdag på print, hver dag på www.heleherlev.dk, Facebook, Twitter og Instagram, og så laver vi diverse livsstilsmagasiner. 

LÆS OGSÅ: Priser til Herlev Bladet for retten til at filme og håndtegnet video

Det får du:

• Alle muligheder i alle genrer for at lave lige præcis 

de historier, der får dit blod til at løbe hurtigere. 

• Mulighed for at være en del af redaktion, der består 

af landets bedste lokaljournalister

• Den perfekte legeplads til at blive til en knivskarp 

journalist med stor sans for, hvor meget en enkelt 

historie kan rykke for det enkelte menneske

• Masser af chancer for at arbejde i marken – det er 

der, vi helst vil se dig

Alt sammen i samarbejde med de sødeste, sjoveste og mest inspirerende mennesker

Det lærer du:

• At mestre alle journalistiske genrer

• At idéudvikle meget og skarpt

• At være kritisk og tænke kreativt

• At arbejde målrettet med SoMe

• Ombrydning i InDesign og videoredigering

Vi er ikke smarte i en fart – vi er grundige, dygtige og helvedes engagerede.

Er det noget for dig, så vil vi glæde os til at lære dig alt det, vi har i posen i løbet af det halve eller hele år, du er en del af vores redaktion.

Herlev ligger tæt på København, og vi forventer ikke, at du flytter til byen – blot at du engagerer dig i den.

Vi søger en praktikant i 12 måneder fra 1. august, og i næste uge holder vi åbent hus tirsdag til fredag. Har du spørgsmål så kontakt redaktør Mette Lyhne på 2993 1709 eller mette@herlevbladet.dk. 

Hvad siger vores tidligere praktikanter:

I min tid på Herlev Bladet mødte jeg en masse spændende mennesker, og jeg lærte at tænke anderledes og lokalt. Alt sammen i samarbejde med de sødeste, sjoveste og mest inspirerende mennesker. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre praktikplads.

Maria Jønsson, praktikant fra SDU, 1. aug ’17 til 1. feb ’18

 

I min tid på Herlev Bladet har jeg bl.a. været med byens hockeysupportere på tur i Jylland, lavet politiske nyheder fra kommunalbestyrelsens møder, jeg har været til X-Factor-finale, haft min egen sommerserie, reporteret fra kommunens pensionistskovtur på Møn, lavet indhold til avisens satirespalte og portrætteret et væld af interessante mennesker fra byen. Med andre ord er der højt til loftet, og masser af muligheder for at prøve sig selv af i forskellige journalistiske genrer og stofområder. Og så får man masser af feedback, både fra ens vejleder og fra læserne.

 Jakob Ahrenst, praktikant fra DMJX, 1. feb ’18 til 1. feb ’1

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!