Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Herlev igen nummer ét på smittelisten

De sidste par dage har Herlev været den kommune i landet med det højeste incidenstal - altså flest coronasmittede pr. 100.000 indbyggere.

246,5 pr. 100.000 indbyggere svarende til 71 smittede inden for den sidste uge har tirsdag igen fået Herlev Kommune til at toppe listen over kommuner i landet med flest corona-smittede.

Også mandag lå Herlev nummer ét på listen.

Af oversigten fra Statens Serum Institut (SSI) ses, at det især er de 10-19-årige der boner ud med et reelt smittetal på 24. Dernæst kommer de 0-9-årige med 15 og de 30-39-årige med ni smittede.

Herlev har før toppet listen. Det var blandt andet i november og december sidste år.

LÆS OGSÅ: Igen landets højeste smittetryk

Færre vaccinerede

Ifølge SSI er 69,7 procent af Herlevs 28.804 indbyggere pt. færdigvaccinerede mod COVID-19, mens 72 procent er påbegyndt vaccination. Herlev ligger således blandt de 10 kommuner i landet, hvoraf de fleste er nabokommunerne, som har færrest færdigvaccinerede. Ærø ligger nummer ét med 81,8 procent og Ishøj sidst med 60,2 procent.

Herlev var fornylig den første kommune i Region Hovedstaden, som tilbød tredje vaccinationsstik til sine plejehjemsbeboere.

Er man ikke vaccineret og ønsker det, er der mulighed for det i kommunen uden tidsbestilling. Læs mere her.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!