Jury imponeret over 7. klassers billedbøger: Unikt indblik i de unges tanker

Det er okay at være bænkebider. Det er budskabet i Herlev Byskoles ‘Bents ønske’, som blev kåret til årets billedbog 2022. Selvom den løb med vinderprisen imponerede de to andre nominerede ‘I morgen er der også en dag’ fra Lindehøjskolen og ‘Thomas Michael’ fra Gl. Hjortespringskole også juryen. Lige så vel som de fleste andre bidrag til årets prisuddeling iøvrigt.

»Jeg synes faktisk, der er håb i dem alle sammen,« lyder det fra forfatter Kim Fupz Aakeson, der sammen med illustrator Maria Buchmann og bibliotekar Zahra Ibrahim var med i årets jury.

LÆS MERE: Årets Sportsprofil 2022 er kåret

‘Årets Billedbog’ arrangeres af Herlev Billedskole i samarbejde med skolerne og Herlev Bibliotek. Forløbet kører nu på femte år blandt de fire skolers 7. klasser i efteråret, hvor de i timerne bruger tid på at udtænke og skrive historierne. Herefter får de seks timer på billedskolen til at lave bøgerne i ord og billeder. Til sidst nominerer en jury kandidater til at vinde i kategorierne: Karakteristiske karakterdesign, iøjnefaldende opslag, tegnetekniske færdigheder, tankevækkende tekststed og årets billedbog. Sidstnævnte vinder også sin billedbog i trykt udgave til at stå på biblioteket. Det er eleverne selv, der finder vinderne ved at stemme blandt de nominerede.

Fra bænkebider til lasagne

Nogle år har eleverne fået et fast emne at forholde sig til, men det gjorde de ikke i år.

»Det afspejles i, at bøgerne er meget forskellige. De er fjollede, der er stor fortælleglæde, måske ikke så meget indhold, de kan være smertefulde, og så er der nogen, der har nogle personlige erfaringer som ordblindhed, autisme, så der er virkelig variation,« vurderer Kim Fupz Aakeson.

men det, der har været lidt stort for mig, er at se elevernes kreativitet, den måde de alle sammen er unikke på, hvor man tænker, hvad er det de unge tænker på, de har så mange følelser gemt inde i sig selv

For eksempel handler vinderen af ‘Årets Billedbog’ om en bænkebider, der går i myreskole og bliver myre for at undgå mobning. Men til sidst finder den ud af, at den hellere vil være sig selv. Mens ‘I morgen er der også en dag’ handler om en pige, der bliver cutter, fordi hendes far er i fængsel, og hendes mor har givet op og ligger på sofaen og spiser chips.

»Det var den, der slog mig mest. Den vandt også i ‘tankevækkende tekststed’, fordi den bare gik ind midt i teksten i stedet for først at forklare. Den gik bare ind midt i, og jeg tænkte ‘what’, men så begyndte de at rulle historien ud,« tilføjer Kim Fupz Aakeson.

Men så er der også historien om mikrobølgeovnen og lasagnen, der fås i flere lag. Om den autistiske dreng Thomas Michael, der synes de andre i klassen larmer, hvorfor han finder trøst hos sin hamster. Eller ‘Min dagbog som ordblind’ skrevet af nogle ordblinde elever fra kommunens læseklasse, der på humoristisk vis vil indvie læserne i, hvilke udfordringer man kan komme ud for som ordblind. For eksempel hvis man skal tage toget til Herlev og så ender i Herning.

Artiklen fortsætter under billedet.

Stor fortællelyst

»Det er min første gang som jurymedlem, men det, der har været lidt stort for mig, er at se elevernes kreativitet, den måde de alle sammen er unikke på, hvor man tænker, hvad er det de unge tænker på, de har så mange følelser gemt inde i sig selv. Så når de så har mulighed for at skrive en bog om, hvad de har lyst til, er det bare en mulighed for at lade alle de tanker komme ud,« vurderer bibliotekar Zahra Ibrahim og fortsætter:

»Jeg føler, der er meget dybe emner, hvor man tænker: ‘Vildt at I snakker om det, men på jeres egen måde’,« påpeger hun, der blev helt overrasket over, at de unge har så meget på hjerte, og at de tør at fortælle om det – om end i en billedbog.

Kim Fupz Aakeson er enig.

»Dét, der er generelt, er den der fortælleglæde, der er gåpåmod, både hvad angår det visuelle og teksten. (…) Jeg tror nogen gange, at det at lave fiktion kan være en mulig måde at sætte ord på noget, der er svært. Fordi det er jo ikke på den måde alvorligt. Det er bare fiktion, det er bare en historie. Men jeg kan mærke på nogen af dem, at der er også noget bund i. Der er noget mistrivsel, som man kan snakke om,« forklarer han, der har været jurymedlem flere gange og godt kan nikke genkendende til, hvordan man kan bruge fiktionen til at fortælle sin historie.

»Det kan være meget sårbart at sige ‘jeg er ensom’, men hvis ‘Herbert’ siger det. Det giver en frihed til at fortælle, som måske er svært, hvis man skal stille sig selv frem i al sin sårbarhed og mistrivsel,« siger han.

Klogere på de unge

Herlev Billedskoles leder, Signe Dahlerup, er den, der har sat konceptet i søen, og hun elsker at følge med i elevernes tanker og kreative udfoldelser. Især specialklasserne fra Gl. Hjortespringskole gør indtryk på hende.

»Jeg synes tit, at specialklasserne er meget ærlige. Det er ikke altid, de har kunnet skrive en hel sammenhængende tekst, fordi der måske ikke er ro til en fælles fortælling, men det har de fået i år, og den hænger rigtig godt sammen,« siger hun og fremhæver, at den ‘Thomas Michael’ faktisk blev nomineret til ‘årets billedbog’ og vandt i underkategorien ‘karakteristiske karakterdesign’.

»Der er mange af dem, der kommer rundt om det der med at få lov at være sig selv. ‘Det skæve grantræ’ handler om skæve eksistenser, så kommer der en storm, som gør, at de bliver lige, og alle mennesker, som var lige, bliver skæve. Så er det pludselig det normale at være skæv, for det er de fleste, men så bliver de alligevel grinet af, så det ender med, at man skal stå ved sig selv,« forklarer Signe Dahlerup, der også har lagt mærke til andre tendenser.

Det er et kig ind i en 7. klasses liv. Et peek. Hvad foregår der egentlig?

»Der er flere i år, som ikke har orket at gå ind i klima og politik, og så er det første gang på de fem år, jeg har lavet billedbøger, at hovedpersonerne er børn med muslimsk baggrund, og de problematikker det kan give. Det har jeg ikke set før,« siger hun og henviser til blandt andet en bog om en muslimsk dreng, der bliver mobbet, fordi han ikke drikker alkohol.

Men så finder han nye venner, der accepterer ham. Der er bogen om en muslimsk dreng, der er homoseksuel og får samlet mod til at fortælle sine forældre det. Historien slutter dog, før man får at vide, om han gør det, hvilket efterlader de tre jurymedlemmer og billedskolelederen med noget af en kold klud i ansigtet.

På den måde er billedbøgerne både kreative og skæve, men først og fremmest unikke fordi de åbner for en tilgang til de unge, som kan være svær at få ellers.

»Det er et kig ind i en 7. klasses liv. Et peek. Hvad foregår der egentlig?« siger Kim Fupz Aakeson.

Vil man vide det, kan man passende læse vinderbogen og de tidligere vindere på Herlev Bibliotek. God fornøjelse.