Herlev Bladet

Kommunens budgetopfølgning: Det løber rundt trods krisetider

Ifølge borgmesteren er forventningen, at regnskabet går i nul, selvom kommunerne pt. ikke er blevet kompenseret for den historisk høje pris- og lønudvikling.

Corona-krisen, Ukraine-krigen og den historisk høje inflation har presset mange kommuner til at overskride deres budgetter. Også i Herlev har man kunne mærke presset, men alligevel er vurderingen, at det løber rundt, og at regnskabet, der fremlægges til foråret, kommer til at gå i nul.

»Der er også ting, der presser hos os, men det er forvaltningens vurdering, at vi har et budget på driftsiden, som kommer til at gå i balance, men det gør det også, fordi vi tidligere på året har lavet en budgettilpasning, hvor vi løftede økonomien på det specialiserede socialområde, så vi har jo håndteret en forventet merudgift på det område,« sagde borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) på det seneste kommunalbestyrelsesmøde.

SE budgettet her.

Af referatet fremgår, at der blandt andet er et forventet merforbrug på seks millioner på det takst- og gebyrfinansierede område (rottebekæmpelse, red.) og 16 millioner på overførselsområdet.

Positiv udvikling trods merforbrug

»På beskæftigelsesområdet er der en positiv udvikling med faldende ledighed og udgifter til overførsler. Vi havde jo allerede taget højde for den udvikling, fordi vi kunne se, at vores jobcenter var blandt de bedste til at sikre, at folk kom i arbejde, så vi havde høstet en del af den besparelse vi kunne se ind i,« forklarede borgmesteren, men tilføjede, at kommunens gode arbejde fik skattefar til at regulere i bloktilskuddet.

»For Herlevs vedkommende svarer det til 36 millioner kroner, som de har trukket ud med udgangspunkt i den faldende ledighed. Derfor står vi på beskæftigelsesområdet med overførsler lige nu for 16 millioner mere, end vi havde budgetteret. Var vi bare gået i nul i forhold til vores forventning, jamen så havde vi haft et minus på 36, så vi har sådan set overpræsteret i forhold til, hvad vi selv havde budgetlagt, men staten har jo altså hentet 36 millioner, og derfor skal vi ud af kassen nu forventetligt finansiere 16 millioner kroner til sociale overførsler,« lød det fra borgmesteren, som heller ikke var helt tilfreds med statens støtte til kommunerne i kølvandet på den høje inflation.

Kommuner bliver underkompenseret

»Man har besluttet sig for, at pris- og lønskønnet for marts måned 2022 er det, man arbejder med. Derfor er der en underfinansiering af hele den offentlige sektor nu,« forklarede borgmesteren og kaldte det historisk, at man har valgt ikke at bruge det seneste pris- og lønskøn i forbindelse med den kommunale budgetlægning, og kommunerne ikke er blevet kompenseret for den pris- og lønudvikling, der har været.

vi kan ende med at blive sanktioneret for et merforbrug på grund af en pris- og lønudvikling, som vi ikke er blevet kompenseret for helt utraditionelt. Det er ret vildt

Udfordringen er ifølge ham, at en kommune som Herlev kan blive tvunget ud i at bruge flere penge, end man må, fordi pris- og lønudviklingen er steget.

»Dét, der kan ske, er, at vi kan ende med at blive sanktioneret for et merforbrug på grund af en pris- og lønudvikling, som vi ikke er blevet kompenseret for helt utraditionelt. Det er ret vildt,« påpegede han på kommunalbestyrelsesmødet.

Det fik SF’s Arly Eskildsen og Enhedslistens Marianne Dithmer til at understrege det vigtige i, at kommunerne skal holde godt øje med udgifterne næste år og håbe på, at KL, Kommunernes Landsforening, får forhandlet en god økonomiaftale på plads med staten, der tager hensyn til kommunernes stigende udgifter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Professor Kurt Houlberg fra VIVE fortæller, at den historisk høje inflation har udfordret kommunerne. Pressefoto.

Usikker fremtid for kommunerne

Kurt Houlberg, der er professor i statskundskab ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, forklarer, at det specielle ved den situation, som kommunerne befinder sig i nu, er, at forudsætningerne for den økonomiske aftale mellem dem og staten fra juni sidste år har ændret sig uventet meget i forhold til det skøn, man lagde ind.

»Da økonomiaftalen for 2022 blev indgået i foråret 2021 forventede man en inflation for kommunernes udgifter på 1,7 pct. Det viste sig ikke at holde, og i foråret 2022 blev kommunerne kompenseret for de ændrede pris- og lønforudsætninger ved den såkaldte midtvejsregulering. Siden er inflationen steget yderligere, og det har kommunerne ikke fået kompensation for. Så processen er normal, men den historisk høje inflation er ikke normal, og forudsætningerne har langt fra holdt, fordi inflationen er væsentligt større, end det man har regnet med,« uddyber professoren.

Siden er inflationen steget yderligere, og det har kommunerne ikke fået kompensation for. Så processen er normal, men den historisk høje inflation er ikke normal

Han tilføjer, at pris- og lønskønnet ikke har spillet den store rolle før, fordi der i mange år ikke har været ret stor forskel på den inflation, man forventer, der vil komme, og den der kommer.

»Men det er der nu, og det er historisk. Så udover at kommunerne ikke er blevet kompenseret for den stigende inflation efter midtvejsreguleringen, så er det andet element, at fordi inflationen er større, end det man regnede med, så er det usikkert for kommunerne, hvordan eller hvor meget man vil tage højde for det, når det skal opgøres om, kommunerne har overholdt de økonomiske rammer for 2022,« vurderer Kurt Houlberg.

Han henviser til næste års økonomiforhandlinger med regeringen, hvor KL ifølge ham vil have et forstærket fokus på at sikre, at kommunerne ikke bliver straffet for de stigende priser og den høje inflation, som kan ende med, at kommunerne skal gennemføre besparelser for ikke at risikere en økonomisk sanktion, hvis de samlet set bruger mere end den anlægs- og serviceramme, der er blevet udstukket.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer