Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Kødtyveri blev til røveri

En 23-årig ung mand har fået seks måneders fængsel for at stjæle fire mørbrader i Føtex Big i Herlev samt at have været voldelig ved samme lejlighed.

Hvor langt vil man gå for et stykke kød? En 23-årig ung mand blev onsdag idømt seks måneders fængsel ved Retten i Glostrup for et simpelt tyveri af fire mørbrader, der udviklede sig. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.
Tyveriet fandt sted i Føtex Big i Herlev 31. august klokken cirka 14.30, oplyser anklager Søren Y. Halse, der er godt tilfreds med dommen, som blev skærpet af, at manden er tidligere straffet.
Anklageren fortæller om tyveriet, at den 23-årige efter at have stjålet de fire mørbrader ville gå forbi kassen, da han blev råbt an. Derefter satte han i løb, men blev stoppet i vindfanget ud til parkeringspladserne af både butiksansatte og kunder, der kom til.
Vold og flugtforsøg
I den forbindelse slog den unge mand en kvindelig ekspedient i hovedet, hvorfor et simpelt butikstyveri nu pludselig var et røveri.
De butiksansatte holdt manden tilbage, indtil politiet kom og placerede ham i et personalekontor til butikken. Her besluttede den unge mand igen at forsøge at undslippe og satte i løb mod nødudgangen, men blev indhentet af en hurtig betjent, oplyser Søren Y. Halsen.
LÆS OGSÅ: Søger vidner til tricktyveri mod 88-årig
Han tilføjer, at undvigelsen dermed også blev lagt til strafudmålingen.
Den 23-årige erkendte forholdene og modtog sin dom.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!