Kom med backstage på populær podcast der vender tilbage med nyt Herlev-afsnit

»Jeg har jo troet, den var slut flere gange,« lyder det fra dokumentarist Krister Moltzen, der sammen med Tim Hinman står bag hvis ikke Danmarks mest kendte podcastserie, så i al fald en af dem. Nemlig ‘Kvinden med den tunge kuffert’, som udkom første gang i 2016, hvor den, som Krister Moltzen skitserer, blev en landeplage. Og så i en tid, hvor podcast-fænomenet stadig var i sin vorden.

Med gennemsnitligt 650.000 lyttere pr. afsnit (der var otte, red.), satte den Third Ear, som de to har stiftet, på landkortet og blev og er vistnok stadig til dato den mest populære podcast i Danmark. Nu kommer den så igen.

19. januar vender ‘Kvinden med den tunge kuffert’ tilbage med ‘det sidste kapitel’ i tre dele, hvoraf den ene del udelukkende handler om Herlev. Det skal lige tilføjes, at det ikke helt er sidste afsnit, for der kommer ifølge Krister Moltzen også en prequel, som er forhistorien om kvindens barndom og de allerførste svindelnumre. Når det er sagt, tør Krister Moltzen heller ikke garantere, at det bliver det sidste, man hører til den berømte norske svindler, for med hans erfaring er det bare historien, der bliver ved med at give.

Men hvorfor egentlig? Hvordan startede det hele, og hvordan har det været? Før ophavsmanden tager os med på rejsen, kommer her et resume over, hvordan Herlev blev en del af den berømte krimiføljeton.

Hvem var hun?

Først og fremmest skal det lige etableres, at kvinden, der hed Marie Madeleine Steen, døde i april sidste år, 64 år gammel. Hun var en norsk storsvindler med et utal af svindelnumre og falske navne bag sig. Hun har formentlig levet af at svindle penge fra ‘almindelige folk’ i Norden hele sit voksne liv og er blevet dømt flere gange. Sidste gang var i Danmark i 2018, hvor hun efterfølgende blev idømt halvandet års ubetinget fængsel og udvisning af Danmark i 12 år for i alt 22 tilfælde af bedrageri blandt andet i Herlev.

I sommeren 2018 kom hun til Herlev, hvor hun under påskud af at have terminal kræft og derudover en nyligt afdød søn, der skulle begraves, narrede en taxachauffør, en frisør, en præst og en bedemand. Sidstnævnte mistede 1.200 kroner, som han lånte hende, fordi han fik ondt af hende. Pengene skulle gå til indkvartering på Herløv Kro, fordi hun løgnagtigt fortalte ham, at hun havde mistet sin pung i et fly fra Norge.

det er bare uendeligt fascinerende og tragisk og sørgeligt for alle i nærheden af hende, men mest af alt for hende selv

Da bedemanden fik mistanke om svindlen, kontaktede han Herlev Bladet, som omtalte hændelsen på sin hjemmeside. Den omtale så en kvinde fra Holte, der også var blevet snydt, og det førte ultimativt til den norske kvindes anholdelse på Hotel Marina i Vedbæk.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hvad var der i kufferten?

En af dem, der har fulgt i fodsporene på Marie Madeleine Steen og sammen med sin kollega opfandt navnet ‘Kvinden med den tunge kuffert’, er dokumentarist Krister Moltzen.

»Jeg kan huske, navnet hang på opslagstavlen. Den kuffert blev bare ved med at gå igen. I 2016 rejste jeg rundt i et par uger i sporet af hende, det var især i Jylland, og alle dem, jeg snakkede med, havde lagt mærke til den store besværlige kuffert. Der er noget symbolik i den, men den er også konkret. Den er nem at genkende, men også en hæmsko rent lavpraktisk. Hvis man er svindler, er det et problem med sådan en meget tung kuffert, som hun skal have bugseret væk, hvis hun skal rykke hurtigt. Hvor mange gange har vi ikke hørt den historie, at hun har brug for hjælp til at løfte den, fordi hjulet er lidt i stykker. Den har været megt igennem og er blevet løftet ind i bagagerummet på mange biler af mange hjælpsomme,« fortæller han.

Hvad tror du, der er i den – andet end tøj?

»Jeg har skimtet ind i den en enkelt gang, da jeg mødte hende i lufthavnen. Dér hiver hun nogle papirer frem. De er der i hvert fald, men mon ikke også der er nogle af de andre remedier, hun skal bruge til sine numre. Noget tyder på, at hun også har haft en paryk og noget bandage fra, da hun gik med armen i gips. Man kan sige, at hun er en slags omrejsende tryllekunstner, som har de ting, hun skal bruge,« vurderer Krister Moltzen, der gerne vil have fat i kufferten i dag, hvis han kunne.

Hvordan opstod idéen?

»Jeg hørte historien fra en, jeg mødte på en bar, om den her mærkelige kvinde på Ørslev Kloster i Nordjylland, der havde udgivet sig for at være noget, hun ikke var og så stukket af fra regningen. Jeg har en ven, hvis onkel er i bestyrelsen på Ørslev Kloster, og da jeg hørte fra ham, hvad hun havde foretaget sig på klosteret, tænkte jeg: ‘Det er ikke første gang’, og så rejste jeg afsted. På det her tidspunkt i 2016 var der ingen i Danmark, der vidste, hvem kvinden var,« forklarer podcasteren og tilføjer, at hun var semikendt i Norge, men altså slet ikke nævnt i de danske medier – endnu.

Den største historie

Han fik hurtigt færden af næste spor fra en på klosteret, der havde hørt, at kvinden havde været på et andet refugium på Mors.

»På den måde var vi de første til at samle alle trådene, og det første svindelnummer, vi har kunnet spore, foregik i en lille by uden for Hirtshals i 1992, hvor hun første gang brugte, det vi kalder for ‘sønnen i kisten’-fidusen,« siger Krister Moltzen, der uddyber, at kvinden sidenhen har brugt det nummer et utal af gange.

Det går typisk ud på, at hun påstår, at hendes søn er død, og at hun vil have ham fragtet til Danmark, så han kan blive begravet her. Det sker for eksempel i en samtale med en bedemand, som hun også lader forstå, at hun desværre har tabt sin pung.

»Det var et enkelt nummer i et helt liv med tusindvis af numre, hun har lavet. Dét, der fascinerer mig så meget ved hende, er, at det her er det eneste, hun lever af, det er hendes metier. Hvad det har af konsekvenser, og hvad det er for et mærkværdigt liv, det er bare uendeligt fascinerende og tragisk og sørgeligt for alle i nærheden af hende, men mest af alt for hende selv,« forklarer Krister Moltzen, der selvom han måske er den, der ved mest om Marie Madeleine Steens virke, stadig kan blive overrasket over nye ting, der dukker op.

LÆS Herlev Bladets historier om ‘Kvinden med den tunge kuffert’

»Det her er jo den største historie, vi har fortalt. En historie, som jeg stadigvæk her seks år efter ikke er færdig med at forstå. Hun er stadigvæk et mysterium for mig. Lige nu tænker jeg tilbage på dengang, hun begyndte at blive til ‘Kvinden med den tunge kuffert’ i halvfemserne. Selv da er der nye ting, der går op for mig,« siger han og understreger, at de ikke har brugt hver dag i seks år på at dykke ned i historien.

»Den har også ligget stille i årevis, men vi har samlet den op et par gange,« fortsætter han og uddyber, at det blandt andet skyldes de mange op imod 100 henvendelser de har fået, fra folk der har haft kontakt med den norske kvinde.

Men hvad er det for nye ting, du henviser til?

»Når jeg kigger på hende nu, så er det vildt interessant, hvordan nogle af hendes løgnehistorier er baseret på virkeligheden. For eksempel hvor stammer ‘sønnen i kisten’-fidusen fra? Hvad er det, der starter det. Det er det nummer, hun kommer til Herlev med, og det kan spores tilbage til 1992, hvor hun første gang kommer til Danmark. Jeg har altid tænkt, at det var det pureste opspind. Der er jo aldrig en søn og en kiste, og hun planlægger begravelsen igen og igen, men der kommer aldrig en begravelse. Men nu tyder alting på, at der faktisk er en søn – der lever,« afslører han, der har fået en henvendelse fra en kvinde, der vistnok lå på fødegangen med Marie Madeleine Steen i Oslo.

Derudover blev han også overrasket over, at hun som noget af det sidste valgte at betale det meste af det tilbage, som hun havde franarret forskellige danskere herunder bedemanden fra Herlev i det, der blev hendes sidste store bedragerisag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Stort at stå ansigt til ansigt med hende

Ingen tvivl om, at dokumentaristen, der i parentes bemærket også har lavet mange andre historier om svindlere og særlige personligheder som blandt andet Casper Rieper-Holm-sagen, er fascineret af den norske svindler, men hvorfor bliver så mange andre det også? Hvad er det, der gør, at historien bliver så stor?

»Jeg tror, det er fordi, at den er skidegodt fortalt, og så leverer den på noget, som mange podcasthistorier ikke har – nemlig en slutning. Dét, at jeg sætter mig for at arbejde på at møde hende, se hende, blive snydt af hende. Man hører hendes stemme, man hører hende lave et svindelnummer på mig. Jeg tror, at dét, at den slutter, fornemmelsen af en slutning, der sker noget nu og her, jeg er på sporet af hende, og det lykkedes. Det er dét, der gør den stor,« vurderer han, der måske ikke overraskende netop betegner mødet med hende, som den største oplevelse i forbindelse med podcastserien.

»Den største oplevelse er at stå ansigt til ansigt med hende og opleve, hvordan hun arbejder, at stå foran hende, hvor hun udgiver sig for at være en læge, der lige har købt en villa på Amager ikke langt fra lufthavnen og skal tilbage til Oslo for at lave en vigtigt operation. Billetten og pungen har hun mistet, og nu står hun i lufthavnen og tænker: ‘Hvad skal jeg gøre’. Hvis ikke jeg havde vidst, hvem hun var, så havde hun fået mig, så havde jeg lånt hende pengene. Hun var fuldstændig 100 procent troværdig. Hun VAR en læge fra Oslo Sygehus, som var havnet i en uheldig situation,« fortæller Krister Moltzen.

den er skidegodt fortalt, og så leverer den på noget, som mange podcasthistorier ikke har – nemlig en slutning

Han påpeger, at hvis nogen skulle tænke: ‘Det kunne ikke ske for mig – så naiv er jeg ikke’:

»Så kan jeg kun sige, at det tror jeg ikke på. Det er kun, fordi man ikke har mødt hende.«

Selvom han som nævnt har lavet mange andre historier siden ‘Kvinden med den tunge kuffert’, så er han godt klar over, at det nok er den, folk husker.

»Det gør ikke ondt på mig. Jeg er ikke ked af, at det er den, der bliver snakket om, for jeg er skidestolt af den,« lyder det.

Et ensomt liv

I april sidste år døde hun så, Marie Madeleine Steen, døbt Inger Marie Nerby, på et lejlighedshotel i den norske kommune Lillestrøm eftersigende af naturlige årsager, slog efterforskningslederen fast. Om hun faktisk havde kræft, som hun påstod i mange af sine svindelnumre vides ikke. Men sikkert er det, at hun lever videre i de efterhånden mange fortællinger om og erfaringer med hende.

»Min første tanke var: ‘Hold kæft et ensomt liv. Jeg fik tilsendt de avisartikler, der var, og så så fandt vi hendes dødsannonce i avisen. ‘Indrykket af venner’ stod der. Jeg tænkte: ‘Ikke af familie?’. Det næste jeg tænkte var, hvem er de venner. Vil der være nogen, der kommer til begravelsen?,« fortæller Krister Moltzen.

Han tilføjer, at Third Ear sendte deres kollega i Norge afsted. Så kom der i al fald én. Derudover var der bedemanden og en fyr fra en organisation, som tager til begravelser, hvor der ikke kommer nogen.

»Et ufatteligt ensomt liv,« bemærker Krister Moltzen.

For en, der var kendt af så mange, kunne man tilføje.

Hør ‘Kvinden med den tunge kuffert – det sidste kapitel’ gratis fra 19. januar her.