Kommentar – redaktøren siger farvel: Tak for 10 års kamp for retten til at levere journalistik til Herlev

Det er journalisterne. Det er grafikerne og sælgerne. Det er direktøren.  Det er holdet på Herlev Bladet, der har gjort det til en absolut ære for mig at være redaktøren for det hele i lige over hele 10 år. 

Holdet – og så det mod og  den vilje, som i mange år har været en del af avisens DNA.  I lang tid hang der en post-it på min computer med et slogan fra Herlev Bladet i 1953: ’Upartisk, frit og uafhængigt.’

Det kunne også have været sloganet de sidste 10 år, indtil vinden for nylig vendte og en ny retningslinje fra de højere magter betød, at Herlev Bladet nu skal skrue ned for den kritiske journalistik. Det er et valg. Som journalist, redaktør og demokratisk indstillet menneske bliver det aldrig mit valg. 

Derfor er det slut nu. Men for mig bliver det ikke slutningen, der står tilbage.Det bliver de mange år, hvor jeg har været omgivet af journalister og fotografer, der har haft en kæmpe stor journalistik kunnen, et skarpt øje for historierne og et engagement, der blev båret af bevidstheden om, at Herlev Bladet var et desværre ret unikt smørhul, hvor der blev satset på kvalitet og journalistik.

Vi har fået mange tæsk, fordi vi har fulgt netop den redaktionelle linje. Og vi har fået rigtig meget ros, anerkendelse og udmærkelser, fordi vi fulgte netop den redaktionelle linje. Begge dele har gjort os helt sikre på, at det har været den rigtige og nødvendige linje.

Den næsegruse respekt 

Når man elsker sit fag på en så uomtvistelig måde, som jeg gør, så er det lige til at blive nærmest lykkelig af at have en hverdag, hvor der er blevet snakket journalistik fra den første halvtynde kop morgenkaffe til fredagsvinen i sofaen, hvor alle de mange mærkelige episoder, der heldigvis befolker en hverdag i det her mediehus, er blevet foldet ud og grint igennem. 

På redaktionen har vi haft dage, hvor vi har fejlet stort og skudt en 16-86 meter ved siden af målet. Vi har været for ukritiske, for kedelige eller ganske enkelt bare bagud. Og så har vi haft dage, hvor vi har holdt fast. Hvor vi er blevet ved med at spørge på vegne af de borgere, som vi har forsøgt at holde fokus på, selvom mangt en magtfuld ping har forsøgt at overbevise os om, at vi hellere skulle fylde avisen med dem. Og dem, der ligner dem.

Jeg har næsegrus respekt for de journalister på min redaktion, der har spurgt, til de har fået svar. For eksempel på, hvad kommunen havde gang i, da de fejlbehandlede borgersager. Og de journalister, der har holdt kommunens kommunikationafdeling fast, når de forsøgte at vrøvle sig fra ansvaret for at male misvisende glansbilleder i stedet for at informere herlevborgerne. 

Vi har fået mange tæsk, fordi vi har fulgt netop den redaktionelle linje. Og vi har fået rigtig meget ros, anerkendelse og udmærkelser, fordi vi fulgte netop den redaktionelle linje. Begge dele har gjort os helt sikre på, at det har været den rigtige og nødvendige linje. 

Det har vel nærmest altid været min grundholdning, at hvis man har mulighed for at gøre en forskel, så er man forpligtet til at gøre det. Den mulighed har man, når man har et medie. Derfor er det også det, målet skal være. Særligt i en tid, hvor serviceoplysninger om teaterforestillinger og sportsresultater for længst er blevet overtaget af de sociale medier.

Jeg håber sådan, at Herlev Bladet består – ikke som lokal opslagstavle, ikke som et leflende forsøg på overlevelse, men som et frit og uafhængigt medie, der flytter noget med sin kærlige og kritiske journalistik.

De uafhængige medier er under pres – også Herlev Bladet

Der er næppe et menneske med bare en anelse interesse for samfundet, der er uvidende om, at den frie debat og de uafhængige medier er under pres. Det har også været tilfældet i det mikrokosmos, der er Herlev Bladet. Kors hvor har vi kæmpet for at skabe den nødvendige ramme, der betød at vi som medie kunne passe vores arbejde. Det har kostet nattesøvn. Personligt har jeg tænkt mig at sove det forsømte, når jeg bliver gammel. 

Noget af det, jeg også virkelig glæder mig over, er de vigtige skæbnehistorier, der har fyldt vores medie. Mennesker der har turde stå frem og blotte deres sårbare mellemgulv for med deres historier at være med til at flytte noget. Der har været sårbare unge, der har fortalt om livet, forældre til voldsofre, der har fortalt om det samme – og så alle de ekstremt glade herlevborgere, der har opnået noget helt exceptionelt inden for kultur, sport eller noget helt andet. 

De har fyldt mest. Nok fordi der bare generelt synes, at være ekstremt mange exceptionelle mennesker i Herlev. Og Skovlunde. Vi må ikke glemme Skovlunde, selvom de fleste af vores læsere i Herlev ville ønske, at vi ville. 

Alt det, vi har udrettet de sidste mange år, har kun kunne lade sig gøre, fordi Herlev Bladets direktør Steffen Glaas er den, han er. Og fordi han har insisteret på, at vi skulle satse på kvalitet, selvom alt andet havde været så meget nemmere og havde givet markant færre søvnløse nætter.Han er blevet stående og har bakket op om sin redaktør og sine medarbejdere. Det har ikke gjort en forskel. Det har gjort hele forskellen. 

LÆS OGSÅ: Fra 1. februar: Nyt hold på Herlev Bladet

Mød direktøren 

Og – det var så det for min tid som redaktør på Herlev Bladet. I bladets historie en parentes. I min historie et  grundlag, som jeg kommer til at stå roligt på i resten af min karriere. 

Jeg bliver heldigvis og naturligvis efterfulgt af Kenneth Kjæp Hougaard som  udover at være den bedste journalist Herlev Bladet nogensinde har haft også har været en suveræn makker at køre den her avis sammen med. 

Han taber langt de fleste væddemål og skylder mig derfor en lang række øl. Men han er nu god nok alligevel. Jeg ved, at redaktør Kenneth Kjæp Hougaard kommer til at gøre det bedste han kan for herlevborgerne indenfor de rammer, han bliver sat i. En af de mange gode ting ved ham er, at han slet ikke kan lade være. 

Personligt kommer jeg til at heppe mig hæs ude på sidelinjen, hvor jeg vil passe min nye stilling som ledende nyhedsredaktør på TV2 ØST. 

Jeg håber sådan, at Herlev Bladet består – ikke som lokal opslagstavle, ikke som et leflende forsøg på overlevelse, men som et frit og uafhængigt medie, der flytter noget med sin kærlige og kritiske journalistik. 

Det er sådan Herlev Bladet blev tænkt i sin tid. Og hvis Herlev Bladet ikke indtager den rolle, så er der ingen, der gør. Og så taber alle. 

Pas på jeres lokale medie og de hårdtkæmpende medarbejdere på det. Og pas ikke mindst på den redaktionelle frihed. Det fortjener Herlev. 

ANDRE HISTORIER: Fra mindreværd til stor selvtillid: Per er øverst på Dansktoppen