Herlev Bladet

Kommuner bør overlade genoptræning af hjerneskadede til regionerne

Kommunerne magter ikke at genoptræne hjerneskadede, mener direktør for Hjerneskadeforeningen, der bruger en Herlev-sag som eksempel.

Kommunerne tænker i kroner og øre, når der skal bevilliges hjælp til handicappede borgere som for eksempel den senhjerneskadet Jakob Horndrup, som Herlev Bladet har fulgt over de forgangne uger. Det mener Morten Lorenzen, direktør for Hjerneskadeforeningen.

Derfor foreslår han, at genoptræningen af hjerneskadede skal varetages af regionerne.

»Vores anbefaling er faktisk, at rehabiliteringen af hjerneskadede skal tilbage til det, der før hed amterne. Altså regionerne for de har kompetencen og incitamentet. Men vi har stødt hovedet mod en mur, for KL (Kommunernes Landsforening, red.) nægter. For så fjerner man en opgave fra kommunen, siger de«.

Men med Jakob Horndrups sag i baghånden understreger direktøren endnu en gang vigtigheden af sit budskab.

Kommunens serviceramme er afgørende

»Kommunerne er kasseorienterede i deres tænkning og ser ikke på helheden. Man er mere interesseret i at fastholde folk i den situation, hvor de er, for så ved man, hvor man har dem«, fastslår han.

Kort fortalt går Jakob Horndrups sag ud på, at han og familien oplever manglende hjælp fra Herlev Kommune i forhold til genoptræning og dét at finde et egnet botilbud til den 28-årige Jakob Horndrup.

Og ifølge Morten Lorenzen er det altså på grund af kommunens økonomiske overvejelser, men er det rimeligt, og er det fornuftigt, spørger han.

LÆS OGSÅ: Veninder efterlyser hjælp til Jakob: – Han skal ikke bare overleve

Han understreger, at kommunen har ret til at vurdere, hvad der er dyrt, og hvad der ikke er i forhold til den serviceramme, man har vedtaget, men det har konsekvenser, påpeger han.

»En af dem i det her tilfælde er, at Jakobs mor bliver mere og mere syg på grund af den ekstraordinære belastning. Så hvis de løser Jakobs problem, får de også en bedre fungerende mor«, siger direktøren, der opfordrer kommunen til at være mere helhedsorienteret.

I klemme i kommunen

»Hjerneskader er komplekse sager, der omfatter mange forskellige afdelinger i kommunerne. Den kompleksitet har kommunerne vanskeligt ved at håndtere. Tingene er meget sektoropdelt. Man prøver at klare opgaver inden for hver sektor og har svært ved at håntere sager over forskellige fagområder«, forklarer han, der betegner overgangene i sagsforløb som potentielle minefelter, hvor ting forsvinder.

Ikke mindst fordi afdelingerne har særskilte økonomier og kan have forskellige interesser i  for eksempel at holde på pengene eller sende udgifterne videre til nogle andre.

I den forbindelse er området for unge senhjerneskadede næppe et ønskeområde, da det ifølge direktøren traditionelt set har været og stadig er nedprioriteret.

»Specielt de unge kommer i klemme. De har fået en skade på et tidspunkt, hvor hjernen ikke var færdigudviklet. De nyeste undersøgelser viser, at hjernen udvikler sig frem til 21 22-års-alderen. Derfor stilles der ekstra krav til rehabilitering for dem«, siger han og refererer til Serviceloven.

Den lange bane

Af den fremgår, at kommunerne har pligt til at tage individuelle hensyn, når unge skal genoptrænes eller rehabiliteres.

»Det handler om, hvad er den enkelte borgers ambition, og hvis der er et potentiale, så har man pligt til som kommune at forfølge det«, uddyber han og henviser til Jakob Horndrup.

»Hvis det lykkedes, vil han jo kunne blive mere selvhjulpen og udover en øget livskvalitet, vil det også give en økonomisk gevinst for kommunen. Men der har kommunen svært ved at se på helheden«, vurderer Morten Lorenzen og uddyber:

»Man skal ikke bare kigge på omkostningen her og nu, men spørge: ’Hvad er livsomkostningen ved ikke at rehabilitere?’ Mange ville sige, at det er sindssygt, vi ikke investerer i Jakob nu, for det kommer os til gode«, fastslår direktøren.

Pårørende også ramt

Også for Jakobs mor. En undersøgelse fra Foreningen Pårørende i Danmark viser ifølge Morten Lorenzen, at næsten halvdelen af alle pårørende til hjerneskadede læner sig op ad en diagnose.

»Det er skræmmende. Generelt stilles der enorme krav til  de pårørende, og de har ingen rettigheder. Vi kalder dem: ’De ufrivilligt frivillige’, for vi vil alle hjælpe vores familier, men vi har ikke selv valgt det«, påpeger han.

Han tilføjer, at op mod 30 procent af de pårørende er nødt til at drosle ned i tid på deres arbejde, fordi de ellers ikke ville kunne magte at passe deres handicappede familiemedlem.

»Vi skal passe på vores pårørende, for de er ikke en uendelig ressource, og hvis vi presser dem, som vi gør, så skaber vi endnu en klient«, lyder budskabet fra Hjerneskadeforeningens direktør.

Kommunalt samarbejde?

Et andet er, at kommunerne ikke bare internt i forvaltningerne, men også over kommunegrænser skal blive bedre til at samarbejde.

»Vi er nået til at dele gravemaskiner, men det der med at lave fælles kvalitative og kompetente tilbud til hjerneskadede fungerer ikke«, vurderer Morten Lorenzen og fortsætter:

»Kommunerne bliver nødt til at arbejde meget mere sammen for at skabe de tilbud, der skal til. Vi kan og må ikke forvente, at enhver kommune kan levere selv«, fastslår han, der er klar over, at botilbud til en som Jakob Horndrup ikke hænger på træerne.

Altså et tilbud, hvor der er gode genoptræningsmuligheder, og hvor Jakob Hondrup kan blive motiveret og spejle sig i unge på sin egen alder. Noget der i øvrigt bakkes op af en dugfrisk udredningsrapport fra Center for Hjerneskade.

»Der er langt mellem snapsene. Der er mange, der søger, og det er ikke et nemt område. Det er fordi, det er nedprioriteret i forhold til så meget andet, og det anerkender vi. Der er mange områder i kommunerne, men en af de svageste grupper blandt handicappede er de hjerneskadede«, fortæller direktøren.

Regeringen afsætter penge

Et lille skridt på vejen er, at regeringen og Dansk Folkeparti for nylig præsenterede et nyt initiativ, hvor man har afsat 2.250.000 kroner til at forbedre genoptræningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Netop med udgangspunkt i at skabe et bedre samarbejde mellem kommuner og sygehuse og højne standarden på det efterhånden mange forskellige tilbud, kommunerne har.

Det fremgik af en pressemeddelelse fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Initiativet betyder blandt andet, at de senhjerneskadede nu får mulighed for at vælge en anden leverandør, hvis de ikke har fået hjælp fra deres egen kommune inden for syv dage.

Derudover oprettes et såkaldt rejsehold af specialister fra Rigshospitalets klinik for højt Specialiseret Neurorehabilitering og Traumatisk Hjerneskade, som fremover  skal løfte kvaliteten af de genoptræningstilbud, der findes rundt omkring i kommunerne på Sjælland og Lolland-Falster.

Det skal blandt andet ske ved at arrangere temadage, kurser og supervision for kommunerne.

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....
Heleherlev.dk anvender cookies – Generelt bruges cookies til at genkende dig, når du besøger os igen og kan hjælpe med feks at. levere helt anonyme data til 3. parts applikationer som Google Analytics som vi benytter. Cookies benyttes til at forbedre din brugeroplevelse på Internettet.