Kriminel sommerlæsning: Andet kapitel

Der gik længe. Alt for længe til borgmester Mads Gyldenkåls smag, før kommunaldirektøren dukkede op.

Men sådan var det hver gang, og han kendte efterhånden fornemmelsen af at ville forklare hende med tydelig stemme, hvem der bestemte. Noget med bandeord, ville han sige.

Han vidste også, at det aldrig endte der. For når hun først stod der, så kunne han slet ikke finde ud af at stå fast. Og da slet ikke at bande.

»Hvad så min ven? Du kaldte,« sagde hun, da hun endelig kom ind på hans kontor og satte sig utålmodigt på kanten af en stol.

Signe Tidsler så altid ud som om, hun var for kendt til det her sted. Og Mads Gyldenkål var helt klar over, at hun var bedre til et hvilket som helst spil, han forsøgte at trumfe hende i. Men nu havde han faktisk en trumf. En bombe faktisk.

»Det er sket. Det jeg altid har vidst, ville ske. Jeg har fået en trussel. Der er folk, der vil af med mig,« sagde han og rejste sig nærmest i triumf.

Kommunaldirektøren tog en pause og kneb øjnene lidt sammen.

»Jamen dog. Jeg var slet ikke klar over, at folk sådan i gennemsnit var klar over, at det er dig, der er borgmesteren. Forstå mig ret min ven, du er jo aldrig i Clement. Eller lokalavisen for den sags skyld. Og den er ellers god,« sagde hun og så helt ukarakteristisk ikke ud til at have et eneste forbehold.

Borgmesteren pakkede sin irritation væk lige under sin ikke særligt solide overfalde, og viste hende trusselsbrevet. Kommunaldirektøren smilede til ham som en mor, der har fået en tegning, hun ved hun er tvunget til at rose.

LÆS FØRSTE KAPITEL HER

Hun læste højt fra brevet: ’Seriøst? Hvis du genobstiler, springe vi rådhus i stykker. Du har til næste uges avis til at trakk daj.’

Mads Gyldenkål kiggede på hende med lyn i øjnene. Det her betød Clement. Det her betød Deadline.

»Vi skal have skrevet en pressemeddelelse. Hvem har vi ansat i vores kommunikationsafdeling for tiden,« spurgte han og satte derved tydeligvis kommunaldirektøren på en prøve.

»Det er hende, der hedder… Nej, det er sgu da en mand. Noget med Claus. Kommunikations Claus,« slog hun fast og skyndte sig at tilføje:

»Men han er ny.«

»Sig til ham at det her skal rundkastes til samtidlige medier i landet. Og jeg vil udtale noget i retning af, at jeg ikke er til at flytte. Og så må du også gerne lige arrangere, at jeg bliver flyttet i øvrigt. Sammen med de andre selvfølgelig. Det kan jo blive farligt, det her, « skyndte han sig at tilføje.

Signe Tidsler kiggede på ham med hovedet lidt på skrå og sagde noget, han aldrig havde hørt før:

»Ja, det er selvfølgelig dig, der bestemmer,« sagde hun og rejste sig fra den stol, hun aldrig rigtig havde siddet på.

Mads Gyldenkål trak vejret ind og tog en solid slurk af sin citronvand.

Er det sådan sejr lugter, tænkte han og svømmede væk i den situation, hvor han som den første i verdenshistorien fik lov til at gøre sine sætninger færdig hos Clement, fordi det var det pureste guld, der kom ud. Alt sammen.

Han strakte sig i sin borgmesterstol og nåede lige at tænke, at genvalget var hjemme, da gulvet under ham åbnede sig og han forsvandt.

Læs det nyeste kapitel i denne uges avis, som udkommer torsdag.