Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Landets første Sports World gør klar til åbning i Herlev

Sportmaster er blevet til Sports World.

Torsdag denne uge skifter Sportmaster i BIG Shopping Center navn og åbner dermed som landets første Sports World-butik.

Det oplyser kædens PR-bureau, Essencius, til Herlev Bladet.

Navneskiftet kommer til at ske gradvist over hele landet, og de ‘nye’ butikker vil have et større sortiment end de tidligere, lyder det.

For eksempel vil de ifølge PR-bureauet have det største udvalg af Nike i Danmark. Derudover bliver Sportmaster.dk også til Sportsworld.dk fra torsdag, hvor kunderne online vil få adgang til ‘et meget større udvalg, mange flere brands og meget konkurrencedygtige priser’, oplyser man. 

Tidligere ejerforhold

Sportmaster blev i 2022 opkøbt af den britiske detailkoncern Frasers Group, som har over 1.500 butikker i Storbritannien herunder landets førende sportskæde ‘Sports Direct’. Opkøbet skete efter sigende i kølvandet på Ukraine-konflikten, da det kom frem, at den daværende ejer Sportmaster Group var ejet af tre sovjet-fødte ejere, der alle havde russisk pas, hvorfor kædens tilhørsforhold blev genstand for stor debat. 

Opkøbet bestod af 75 butikker, men i slutningen af 2022 blev det meldt ud, at man ville lukke de otte og i 2023, at man ville lukke yderligere 11 butikker. Alt sammen som led i en strategi om at prioritere færre, men større butikker.

LÆS OGSÅ: Syv biler konfiskeret for vanvidskørsel

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!