Louise-drabet dag 16: ”Man skal høre sandheden fra dem, der ikke ved, at de bliver aflyttet“

30. november sidste år skulle specialanklager Bo Bjerregaard oprindelig have procederet i sagen mod en 30-årig mand tiltalt for drabet på Louise Borgligt i Elverparken i Herlev 4. november 2016. Men det blev udskudt. Blandt andet fordi Højesteret skulle tage stilling til, om nogle hemmelige politiaflytninger og videoer af tiltalte kunne bruges i bevisførelsen i sagen. Det kan de, og tirsdag denne uge kunne specialanklageren så fortsætte dér, hvor han slap for cirka et halvt år siden.

»Man skal høre sandheden fra børn og fulde folk og så fra dem, der ikke ved, at de bliver aflyttet. Tiltalte har erkendt det her fuldstændig meningsløse afstumpede og bestialske drab ikke bare én gang, men mange gange. Over for Frank (politiagenten, red.) og over for flere andre personer. Han har givet flere detaljer om drabet, som kun gerningsmanden kender,« indledte Bo Bjerregaard tirsdag denne uge sin procedure ved Retten i Glostrup.

Man skal høre sandheden fra børn og fulde folk og så fra dem, der ikke ved, at de bliver aflyttet

Forinden havde retsformanden opsummeret sagen, der nu har varet i et år, og fortalt, at forsvareren til Østre Landsret havde kæret en afvist kendelse fra byretten om at lade sagen gå om, men at dagens retsmøde kunne fortsætte alligevel. Derudover fortalte han, at nævningene hver især har fået en dag i retten til at gennemgå forløbet og få genopfrisket det hele.

Behøver ikke tekniske beviser

Bo Bjerregaard fortsatte derpå og gennemgik over for nævningene de centrale retsprincipper i forhold til bevisførelsen.

»Anklagemyndigheden skal føre et så stærkt bevis mod tiltalte, at der ikke længere er rimelig tvivl om, at tiltalte er skyldig,«forklarede han og understregede i den forbindelse, at beviser med en høj værdi ikke nødvendigvis behøver at være tekniske såsom fingeraftryk, DNA-spor og et gerningsvåben, som der ikke er noget af i denne sag.

»En domsfældelse kan også ske på andre beviser, og især hvis der er mange af dem. Mange bække små gør en stor å,« sagde han og påpegede, at det i denne sag især er de faktabårne obduktionserklæringer, sygejournalerne og selvfølgelig de hemmelige lydoptagelser fra fængslet, der har en høj bevisværdi.

For eksempel har den tiltalte flere gange direkte og indirekte på lydoptagelserne ifølge specialanklager Bo Bjerregaard erkendt sin skyld, både når han har været alene i sin celle og har fortalt sig, men også over for politiagenten Frank.

Tiltalte lyver og er uden alibi

»Konklusionen er klar. Med sine udtalelser under gårdturen og sin viden om, at Louise fik skåret næsen af og rækkefølgen på knivstikkene, så afslører han, at han har en unik viden om drabet, som kun gerningsmanden kan have,« lød det fra anklageren, der til gengæld ikke gav meget for tiltaltes forklaringer til politiet.

»Tiltaltes forklaringer er ikke en eneste sur sild værd (…). De har en bevisværdi på nul,  han er upræcis og usikker og lyver værre end en hest kan rende,« understregede anklageren og gav flere eksempler på, at tiltalte har erkendt sine løgne og har ændret forklaringer undervejs.

Tiltaltes forklaringer er ikke en eneste sur sild værd (…). De har en bevisværdi på nul

»Han husker stort set intet. Inden for de første to timer sagde mere end 100 gange ’Det husker jeg ikke’. Det fremgår af retsbogen,« oplyste Bo Bjerregaard, der også undrede sig over tiltaltes alibi:

Røveri eller psykotisk

Blandt andet er det dokumenteret, at han året før drabet har en lidelse med at høre stemmer, som siger, han skal skade andre, og at tilstanden bliver værre, når han tager stoffer. Derudover har han selv beskrevet, at han i tiden op til drabet havde et dagligt kokainmisbrug, fremførte anklageren.

»Dernæst ringer han to dage før drabet til en psykiatrisk sygeplejerske og siger, at han frygter snart at sprænge i luften, han frygter, hvad han kan finde på. (…) På drabsdagen vil han ikke lade sig indlægge, fordi han er fokuseret på at skaffe 6.000 kroner til sine regninger,« fortalte anklagerne og tilføjede, at det er kendt, at den tiltalte tidligere har begået røveri, og at han dagligt gik med kniv i den periode.

»Så om der er tale om et fejlslagent røveri eller en psykotisk tilstand, det kan ikke udelukkes, men det er ikke afgørende i den her sammehæng – et meningsløst drab er stadig et drab,« lød det.

Efter drabet opførte den tiltalte sig også mistænkeligt, forklarede Bo Bjerregaard.

»Han ringede til onklen dagen efter og sagde, at nu er alting lige meget, og to tre dage efter drabet ringer han fem gange 112, og hver gang lægger han på, før han når igennem,« fortalte anklageren og tilføjede og huskede nævningene på, at den tiltalte så tre dage efter lod sig indlægge på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor en overlæge blev så mistænksom, at han helt usædvanligt kontaktede politiet.

»Overlægen siger, at den tiltalte ikke kunne kende forskel på, hvad der var rigtigt og forkert, og at den tiltalte sagde, at der var sket noget, som ikke skulle være sket, men uden at ville fortælle, hvad det var.«

Signalement ‘passede perfekt’

Anklageren sluttede sin procedure af med at bemærke, at kronvidnets, en herlevborgers signalement af gerningsmanden passede perfekt på tiltalte, og de ansatte på det psykiatriske center også havde udtrykt, at den tiltalte ‘passede perfekt’ på politiets udsendte signalement.

Derudover opsummerede anklageren sin procedure i nogle hovedpunkter, som sammenholdt gør, at han finder det helt usandsynligt, at den tiltalte ikke er gerningsmanden.

»Så er han godt nok mere uheldig, end politiet tillader,« lød det fra anklageren, der også gjorde gældende de 11 stik taget i betragtning, at den tiltalte stak for at dræbe.

Det her er en usædvanlig sag om et grusomt og meningsløst drab med et overvældende antal beviser, som kun kan føre til den konklusion, at tiltalte er gerningsmanden

»Det her er en usædvanlig sag om et grusomt og meningsløst drab med et overvældende antal beviser, som kun kan føre til den konklusion, at tiltalte er gerningsmanden,« afsluttede Bo Bjerregaard, mens den tiltalte stirrende prøvede at fange hans blik – uden held.

Til gengæld gik hans kollegaer, nogle af efterforskerne fra Københavns Vestegns Politi, over til anklageren bagefter og takkede ham for hans fremlæggelse.

Louise-sagen fortsætter torsdag, hvor det er forsvarer Christina Schønsteds tur til at komme med sine afsluttende bemærkninger. Derefter er det planen, at der 10. juni falder dom.

LÆS OGSÅ: Kendelse i Højesteret – Louise-sag et skridt nærmere sin afslutning