Nu må Lille Birkholm Center igen få besøg
Styrelsen for Patientsikkerhed har ophævet besøgsforbuddet på plejecenteret Lille Birkholm Center, og beboerne må nu få besøg igen.
På grund af et smitteudbrud af COVID-19 på plejecenteret, Lille Birkholm Center, fik Herlev Kommune i december et påbud om, at indføre et besøgsforbud på plejecenteret. I dag tirsdag den 9. februar blev det besluttet i en dialog mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og ledelsen af plejecenteret, at ophæve besøgsforbuddet. Det betyder, at plejecenteret overgår til de gældende besøgsrestriktioner, der i december blev udmeldt af Styrelsen for Patientsikkerhed, skriver Herlev Kommune.
LÆS OGSÅ: Herlev får fast COVID-19-testcenter
Ophævelsen af besøgsforbuddet blev besluttet, da der ikke længere er nogle smittetilfælde på plejecenteret.
For at forebygge smittespredningen på plejecenteret, får medarbejderne dagligt mulighed for at blive testet for COVID-19. Det er dog frivilligt for medarbejderene, om de vil lade sig teste, men muligheden er der, og det er den hver dag i et bestemt tidsrum.
Der er lukket for kommentarer