Der sker ting og sager i Herlev Eagles for tiden. Først kom nyheden om en ny direktør, så blev sløret løftet for, hvem der skulle være klubbens nye træner, og nu er der endnu mere nyt. Denne gang på spillerfronten.
En ny keeper er blevet signet, og fem af klubbens egne spillere har forlænget sine kontrakter.
Nyt fra Canada
Clint Windsor er navnet på manden, som skal tage over i buret efter Evan Mosher.
Læs også: Herlev Eagles får ny direktør
Den nye keeper er 24 år. Han måler 193 cm, og han kommer direkte fra den Canadiske universitetsliga Usport, hvor han i sidste sæson var en af de mest brugte målmænd i ligaen. Derudover tegnede han sig for ligaens bedste redningsprocent.
Fem forlængelser
Udover nyerhvervelsen i målet er det også blevet til kontraktforlængelser for fem af ørnenes egne spillere.
De tre ungdomslandsholdsspillere Christoffer Gath, Maksim Popovic og Max Vilstrup Olesen har alle tre forlænget deres kontrakter efter at have imponeret i den forgangne sæson.
Læs også: Ny svensk træner i front for Eagles
Derudover tæller listen også Benjamin Mauritzen og Tobias Ruelykke, som Eagles altså får glæde af i noget tid endnu.
Og som om det ikke skulle være nok, vil der blive tilføjet endnu flere nye navne til truppen i de kommende par uger. Det skriver Herlev Eagles i en pressemeddelse.
Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks