Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

83-årig udsat for tricktyveri på Herlev Bygade

I går tirsdag fik en ældre kvinde franarret sit kort og kode ved en bank på Herlev Bygade.

I går tirsdag den 22. maj klokken 13 blev en 83-årig kvinde udsat for et tricktyveri på Herlev Bygade. Hændelsen skete i kort tid efter, at kvinden havde været inde at hæve penge i sin bank, da en mand henvendte sig til hende for at spørge, om hun kunne veksle 100 kroner.

Da manden var gået, opdagede kvinden, at hun havde fået stjålet sit dankort. Inden kvinden nåede at få spærret sit kort, havde gerningsmanden nået at hæve et større kontantbeløb fra hendes konto. Politiet efterforsker nu sagen og hører gerne fra eventuelle vidner.

Politiet oplister en række gode råd, der skal forebygge tricktyverier:


Vær skeptisk
Trick- og gadetyve er snu og finder på mange påskud for at stjæle på gaden eller i hjemmet. Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:

  • Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden.
  • Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet.
  • Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort.
  • Gå ikke rundt med store værdier – og lad dem ikke ligge fremme hjemme.

Ring hurtigt til politiet, hvis du oplever noget mistænkeligt: 43 86 14 48 eller 114. Ring Alarm 1-1-2 hvis det sker akut.

Læs også: Tricktyve fulgte efter 95-årig kvinde. 

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!