OBS: Sæson for ‘sommerferieindbrud’ i gang
Flere villaindbrud i Herlev i den forgangne uge. Politiet giver gode råd.
Sommerferien er over os, og det samme er indbrudssæsonen i det ‘ferieramte’ villaer – desværre.
Københavns Vestegns Politi oplyser i sin døgnrapport fra den forgange uge, at man har modtaget en anmeldelse om et villaindbrud på Havlykkevej i Herlev sket mellem torsdag 4. juli klokken 18 og torsdag 11. juli klokken 13.40. En rude var knust, og personlige effekter samt bøger var stjålet.
Stjal en cykel
Derudover har man også modtaget et villaindbrud sket mellem tirsdag 9. juli klokken 20 og torsdag 11. juli klokken 9 på Rørløkken i Herlev. Et vindue var opbrudt, og personlige effekter samt en herrecykel var stjålet.
LÆS OGSÅ: Anholdt for indbrud på Dalbugten
I begge tilfælde modtager Københavns Vestegns Politi gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.
Gode råd:
Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme på indbrud:
- Lav ferieaftaler med naboen og skab liv i fraværet: Tøm post, fyld skraldespand, slå græs for hinanden
- Vær varsom med åbne døre og vinduer om sommeren
- Ryd ikke op før ferie, lad huset se beboet ud
- Hold øje i dit område – også om natten. Er noget unormalt – f.eks. personer eller biler, der ikke plejer at færdes der? Ser alt normalt ud hos naboen?
- Ring hurtigt til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt. Ring 1-1-2, hvis det er akut, ellers 114
- Arbejder du om natten – f.eks. med avisomdeling, renovation, som tankpasser eller lignende – så vær opmærksom på mistænkelige personer og biler i dit område
- Lad ikke værdier ligge frit fremme – gem dem af vejen
- Sådan beskytter du dig mod indbrud: www.dkr.dk
Der er lukket for kommentarer