Også PCR-test i Herlev UDEN tidsbestilling
Onsdag meldte myndighederne ud, at man fra 1. juli kan blive PCR-testet 'de fleste steder' både uden og med tidsbestilling.
Ifølge Region Hovedstaden gælder det, at man fra i dag kan blive PCR-testet for COVID-19 (i halsen, red.) alle PCR-teststeder i regionen UDEN tidsbestilling. Det vil sige også i Herlev Hallerne.
Desuden oplyser Testcenter Danmark og Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at testen fremover gælder 96 timer i stedet for 72.
Både med og uden
Man kan stadig blive PCR-testet MED tidsbestilling, og det vil være en fordel, hvis man foran i køen, for dem med tidsbestilling bliver prioriteret før andre, lyder det fra sundhedsmyndighederne, som i en pressemeddelelse opfordrer til at bruge PRC-testen.
»Kan man planlægge sig ud af det, vil jeg opfordre til at benytte PCR-test af hensyn til epidemiovervågningen. PCR-test kan finde virusmutationer, og de er samtidig mere præcise, og gør nu dit coronapas gyldigt i 4 dage fra testtidspunktet i stedet for de tidligere 3. Og det er naturligvis stadig sådan, at hvis man har symptomer eller er nær kontakt, skal man få taget en PCR-test,« siger direktør for TestCenter Danmark Anne-Marie Vangsted.
PCR-test i Herlev Hallen:
Herlev
Tvedvangen 194,
2730 Herlev
|
Mandag 08:00-14:00 Tirsdag 08:00-14:00 Onsdag 08:00-14:00 Torsdag 15:00-21:00 Fredag 15:00-21:00 Lørdag 15:00-21:00 Søndag 15:00-21:00 |
Der er lukket for kommentarer