Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

P-vagter på Big truet af tidligere bandemedlem

En 34-årige mand med tidligere banderelationer har fået fem måneders fængsel for afpresning og for at true P-vagter på Big med vold.

Fem måneder bag tremmer har en 34-årig mand fået ved Retten i Glostrup for at true tre parkeringsvagter på Big med vold.

’Jeg venter i restauranten Dalle Valle i tre timer, og hvis parkeringsafgiften ikke er blevet annulleret inden da, tager jeg fat i min brødre’.

Sådan cirka skulle han blandt andet have udtalt til en af parkeringsvagterne 9. januar sidste år, og det var medvirkende til straffen. Det fremgår af anklageskriftet.

Manden, der er tidligere straffet for vold og narkosalg, fortalte i retten, at han tidligere har været bandemedlem, men nu er i gang med at lægge sit liv om.

Alligevel blev han i to forhold dømt for at have truet tre forskellige parkeringsvagter 9. januar på Big med sine banderelationer på en måde, så vagterne følte ’alvorlig frygt for liv, helbred og velfærd’, som det hedder.

Afpresning

Derudover blev den 34-årige også dømt for afpresning både telefonisk og ved personlig henvendelse af en mand, der skulle udbetale nogle penge – formentlig en såkaldt dummebøde.

Hvis ikke truede den dømte ifølge anklageskriftet med ’flade og et smadret fjæs’ samt at tage vedkommende med i skoven.

Den dømte har en reststraf på 92 dage fra et tidligere forhold.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!