Politiet efterlyser vidner til bilbrande
Natten til torsdag udbrændte tre biler ved Glødelampen.
Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner i forbindelse med tre biler, der natten til torsdag udbrændte ved Tråden, som er en del af boligkomplekset Glødelampen i Herlev.
Bilerne stod i lys lue, da politiet klokken 01.21 natten til torsdag modtog en anmeldelse om brand og efterfølgende rykkede talstærkt ud med flere patruljer.
‘Der er angiveligt tale en brand, der var opstået i en affaldscontainer, og som efterfølende spredt sig til tre biler. Vi er i gang med at undersøge om branden kan være påsat og hører gerne fra vidner’, lyder det fra Vestegnens Politi, som kan kontakte på telefon: 43 86 14 48.
Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks