Politiet efter skambidning: Hunde SKAL føres i snor
Flere medier inklusive Herlev Bladet har i den forgangne uge omtalt sager, hvor løse hunde har skambidt det lokale dyreliv. Politiet har fokus på det, lyder det.
Går man tur med sin hund i Smør- og Fedtmosen, SKAL den være i snor. Det har i flere år været reglen, hvilket også fremgår af skiltningen i området. Og det bekræfter Københavns Vestegns Politi nu over for Herlev Bladet, efter at der den seneste uge i flere medier inklusiv Herlev Bladet har været historier om løse hunde, der skambider råvildt og andet lokalt dyreliv – i værste tilfælde til en grad, så dyrene må aflives.
Hunden skal føres i snor, når man går tur i de grønne områder. Hvis ikke (og området ikke er markeret som særlig hundeskov ol.), kan hundeejeren straffes med en bøde på minimum 2.000 kr. Det er noget, vi har fokus på, lyder det blandt andet i en skriftlig besked til Herlev Bladet fra politiet.
Husk at din hund skal være i snor, når du besøger de grønne områder – ikke mindst nu, hvor der er mange små dyreunger i vores natur. Hvis din hund ikke er i snor, kan det koste en bøde på minimum 2.000 kr. #politidk pic.twitter.com/GAc09MEgrb
— Vestegnens Politi (@VestegnsPoliti) May 19, 2021
Se hvor der er hundeskove her.
Skambidt i Herlev
I sidste uge blev et rådyr skambidt i Smør- og Fedtmosen og endte med at dø af det. Ifølge de kilder, som Herlev Bladet har talt med, kunne det meget vel være en mor, der i så tilfælde efterlader sig kid i naturen, som må klare sig selv. Også på Grantoftegård var der fornylig flere lam, der blev skambidt, hvoraf nogle døde.
Læs artiklerne i Herlev Bladet her.
Læs om definitionen af skambid her.
Læs om problemet med løse hunde, der skambider her.
Der er lukket for kommentarer