Forskere: Politiets opgørelse over kriminalitet kan være misvisende

Der er kommet mindre kriminalitet blandt borgerne på Vestegnen. Det oplyser Københavns Vestegns Politi i sin ‘årsopgørelse’ over det forgangne års kriminalitet sammenlignet med året før. Konklusionen kommer, fordi antallet af anmeldelser i 2018 er faldet med 9,7 procent sammenlignet med året før. Men er kriminalitet målt på antal anmeldelser et retvisende billede på ‘rigets tilstand’.

Ikke helt, mener to eksperter på området.

»Om det er et billede på den foregåede kriminalitet kan diskuteres, men det er det sande billede på, hvad politiet har registreret af anmeldte forbrydelser«, vurderer Anette Storgaard, der er professor i kriminologi ved Aarhus Universitet.

Ifølge hende foregår det sådan i dag, at politiet registrerer anmeldelser som kriminalitet, der har fundet sted – også selvom det ikke er alle anmeldelser, der fører til domfældelser, og det kan man godt stille spørgsmålstegn ved:

»Rent sprogligt kan man godt tillade sig at spørge, om politiet kan sige, at det er kriminalitet bare fordi, det er anmeldt som kriminalitet. Omvendt er der også kriminalitet, som aldrig bliver anmeldt. Det indgår ikke i politiets statistik, selvom det er der alligevel«, siger hun, men påpeger også:

»Hvis man arbejder ud fra præmissen om, at man er uskyldig indtil man er dømt. Så ville antallet af domfældelser give et ’mere sandt’ tal for kriminalitetens omfang. Men det er ikke det ’sande tal’ for politiets arbejdsbelastning«, lyder det.

Den faktiske kriminalitet

En anden ekspert, Linda Kjær Minke, der er lektor og sociolog ved Syddansk Universitet med blandt andet kriminalitet som forskningsområde, er enig i, at kriminalitet er mere end antal anmeldelser.

»Det tal kan jo ikke stå alene, når man skal vurdere, om kriminaliteten er faldet, fordi det ikke fortæller noget om den faktiske kriminalitet. Mere noget om borgernes tilbøjelighed til at anmelde, når de har været udsat for en forbrydelse«, vurderer hun og påpeger:

»Hvis der er et indtryk af, at det ikke kan betale sig at anmelde, så vil befolkningen måske afholde sig fra at anmelde«, siger hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Årsstatistikken: Seksuelt misbrug, underslæb og narkosalg

»Så vi kan ikke bruge det til så meget andet end at sige, at der bliver færre anmeldte forbrydelser. Hvis vi virkelig skal vurdere den faktiske kriminalitet, må vi se mere bredt på området. Desuden må der mere forskning til forklaring af, hvorfor anmeldelsestallet falder eller stiger, og hvorfor kriminaliteten udvikler sig, som den gør«, understreger hun, der også mener, man bør inddrage flere faktorer for at kunne tegne et billede af den kriminelle udvikling.

»Så kunne man for eksempel sammenholde antallet af anmeldelser med en offerundersøgelse, hvor befolkningen bliver spurgt ind til, hvad de mener sig udsat for i løbet af de seneste 12 måneder«, foreslår Linda Kjær Minke.

Udgangspunktet er anmeldelser

Politidirektør i Københavns Vestegns Politi, Kim Christiansen, mener, at ‘årsopgørelsen’ i sin nuværende form er repræsentativ som et godt bud på den kriminelle udvikling.

»Hvis man skal se på, hvordan et land har et kriminelt tryk, så tager man udgangspunkt i, hvad det er, borgerne anmeldelser. Det giver et godt indtryk«, vurderer han.

Han erkender dog, at den ikke nødvendigvis giver det fulde billede.

»Så ved jeg godt, at der på nogen områder kan være nogle mørketal, men det er trods alt det, vi har at gå ud fra, og sådan gør man også på landsplan«, understreger han.

Han tilføjer omvendt, at politiet også har andre tal, som man kan bruge for at danne sig et indtryk af kriminaliteten såsom sigtelser, tiltaler og domfældelser.

»Derfor er det eksempelvis også interessant at se, hvor mange anmeldelser, som fører til sigtelser for at få en idé om hele strafferetskæden«, lyder det.

Læs mere i denne uges Herlev Bladet