Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Politimand blev truet med pistol i nat i Herlev

Politiet opfordrer vidner til at melde sig.

I nat var politiet massivt til stede i området omkring Valnæsvej i Herlev. Baggrunden er, at en politimand klokken 02.02 blev truet med pistol.

»At true en politimand med en pistol er fuldstændigt uacceptabelt og særdeles groft, og noget vi ser på med meget stor alvor. Vi har sat massivt ind på at finde gerningsmændene. Vores politimand har handlet korrekt og resolut. Han har det efter omstændighederne godt – men er naturligvis mærket af situationen. Sammen med Politiforbundet, tager vi, hans kollegaer og ledelse, hånd om ham,« siger chefpolitiinspektør Knud Stadsgaard på Twitter.

Selve episoden fandt sted på Valnæsvej ud for nr. 67, oplyser politiet. Efter hændelsen flygtede gerningsmændene til fods. Det skete muligvis i nordvestlig retning. Politiet er interesseret i at høre fra alle vidner, der har set noget mistænkeligt i området Stadagervej/Valnæsvej både før og efter.

Efterfølgende flygtede to gerningsmænd fra stedet, og politiet har hele natten ledt efter de to personer.

Gerningsmændene beskrives som:

A: Mand, formentlig ikke etnisk dansk, kraftig af bygning Ca. 175-180 cm høj, iført helt sort tøj, sort kraftigt fuldskæg ca. 5-10 cm langt, kort sort hår. Sorte tynde handsker, som formentlig var grå i håndfladen. Talte dansk med accent.

B: Mand, formentlig ikke etnisk dansk, spinkel/slank af bygning, ca. et halvt hoved højere end A. Iført sort tøj.

Politiet hører meget gerne fra vidner, der har kendskab til sagen. Københavns Vestegns Politi kan kontaktes hele døgnet på 43861448.

 

 

LÆS OGSÅ: Måske moské på Smedholm er ulovlig

 

 

 

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!