Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

S-togsbanen spærres igen

Sporarbejdet fortsætter i Store Bededagsferien, hvorfor Frederikssundbanen spærres igen. I stedet indsættes togbusser.

I Store Bededagsferien fra 26. til og med 29. april må pendlerne på Frederikssundbanen igen finde sig i hjul i stedet for skinner.

Banedanmark tager nemlig hul på fase to i renoveringen af banen, og det betyder, at hele strækningen fra Valby over Herlev til Frederikssund spærres, og der indsættes togbusser i stedet.

LÆS MERE: Sporarbejde på skinnerne

Banedanmark oplyser, at der skal opsættes nye kørestrømsmaster, udlægges skinner, afvandes og sikres kabler.

Derudover skal der lægges skinner ud langs hele strækningen, som skal bruges, når selve ombygningen af sporet går i gang til sommer. Naboer til banen vil ifølge Banedanmark kunne se de 68 kilometer skinner, som er 120 meter lange og skal lægges langs skinnerne med en stor maskine.

Der bliver også arbejdet med at sikre strækningens kabler, inden banen skal bygges om.

Man kan holde sig opdateret på Rejseplanen.

LÆS MERE: Ny DSB-app skal kompensere Herlev-pendlerne

Planen:

• St. Bededag, 26. april om aftenen til og med den 29. april
• Kr. Himmelfart, 9. maj om aftenen til og med den 13. maj
• Pinsen, 18. maj om aftenen til og med den 21. maj
• Sommerlukning i 12 uger, 1. juni om aftenen til og med den 26. august.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!