Sådan stemte Herlevborgerne i 2013
Årets kommunalvalg har fået meget opmærksomhed i medierne, men er det nok til at få borgerne op fra sofaen, og hvem er det egentlig, der går i stemmeboksen?
Kommer kommunalvalget 2017 til at overgå valget fire år tilbage?
Her stemte 69,6 procent af de stemmeberettigede Herlevborgere svarende til 14.875 ud af 21.372. Der var altså mange, der ikke gik til stemmeurnerne.
Faktisk flere end det personlige stemmeantal, som borgmester Thomas Gyldal Petersen (A) opnåede, og som procentuelt var det højeste i landet. Nemlig 5.136 lig med 35 procent af alle stemmerne det år. Der var således et solidt forspring ned til Henrik Hilleberg (C), der fik næstflest stemmer med 372.
Næstflest på landsplan fik Hans Toft (C), borgmester i Gentofte Kommune, og Michael Ziegler (C), borgmesteren fra Taastrup, begge med 31,8 procent.
Om Herlev-borgmesteren igen i år kan høste lige så mange stemmer og bevare rekorden, bliver spændende.
I alt fik Socialdemokratiet i Herlev 58,7 procent af stemmerne svarende til 8.604 stemmer.
Næstflest fik Dansk Folkeparti med 1.221, dernæst Venstre og Det Konservative Folkeparti med henholdsvis 1.164 og 1.042.
Regionsvalget 2013
Ved regionsvalget i 2013 stemte 14.856 af Herlevborgerne. Også her fik Socialdemokratiet flest stemmer med 5.673. Dernæst Venstre med 1.820 og Dansk Folkeparti med 1.707, og så kommer Enhedslisten faktisk på en 4. plads med 1.051 stemmer og overhaler dermed både Det Konservative Folkeparti og SF.
Hvem (be)stemmer
Der er pt. 28.556 borgere i Herlev mod 27.706 1. januar 2014.
I forbindelse med kommunalvalget 2013 var det de 60- til 69-årige og 70- til 79-årige, der var bedst til at komme op fra sofaen og stemme. I begge grupper stemte 82,4 procent.
De dårligste til at sætte kryds var de 90- til 99-årige, hvor kun 42,4 procent stemte, og de 22- til 29-årige, hvor 50,4 procent aflagde stemmestederne et besøg.
Kigger man på mænd og kvinder, var kvinderne lidt bedre end mændene, idet 70,7 procent af dem stemte mod 68,6 procent af mændene.
Af dem med en uddannelse i rygsækken viser tallene, at dem med faglige, korte, mellemlange, lange og videregående uddannelser var bedre til at stemme end dem med en grundskole.
Også på indkomstsiden ses det, at over 80 procent af dem, der tjente fra 400.000 kroner og op efter i årsløn, stemte, mens kun 56 procent af dem, der tjente under 100.000 kroner gik i stemmeboksen.
Af borgere med indvandrerbaggrund stemte 52,7 procent mod 74,9 procent blandt de etniske danskere.
Kilder: Danmarks Statistik, Kora og KMD
Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks